Projektdatabase

Projektet har undersøgt kølesystemet og effekten af glaslåger for iscremefrysere med indbygget kølesystem. Der blev opnået en energibesparelse på 24,5 % ved at benytte en ny og mere effektiv kompressor med det naturlige kølemiddel.

Projektet har vist at der ved simple software kan realiseres energibesparelser svarende til 22% af det samlede energiforbrug, som bruges til køl og frys i den danske restaurationsbranche.

I projektet er der udviklet et nyt fordampersystem med ammoniak som kølemiddel. Der er opnået en 30 % forbedering af energieffektiviteten. 

Der er udviklet og testet en ny iscremefryser, som forbruger 27 % mindre energi sammenlignet med den eksisterende iscremefryser.

Projektet skal være med til at øge tilgængeligheden af kompressoraggregater med lav drivhuseffekt.

I projektet er der udviklet et nyt isbankkoncept. I stedet for et ofte anvendt system, hvor der dannes en iskappe omkring rør, er systemet udviklet således, at isdannelsen sker udvendigt på fleksible slanger.

Energieffektiv og hurtig indfrysning af fødevarer giver store besparelser. Med enkle tiltag er der ved styring af blæseren opnået en energibesparelse på 86 %.

Projektet har været lærerigt på den måde, at nok giver plast-printeteknologien i form af forskellige maskiner til ’rapid prototyping’ mange fantastiske muligheder, men teknologierne har også deres begrænsninger.

Den kommercielle prototype af en vanddampchiller beregnet til afkøling af vand er udgangspunktet for udviklingen af en direkte kontaktvarmeveksler med mulighed for isgenerering. Denne chillerprototype var oprindeligt forventet frigivet til produktion i løbet af 2014, men fieldtesten af enheden er blevet en del forsinket, så frigivelsen er først sket her i starten af 2018.

Projektet har udviklet og fremstillet en hybridkøler prototype med en ydelse på op til 400 kW, som består af et kølerelement, en ventilator, et spraysystem og en styring.

Energilageret, som er blevet testet i projektet, var, da det blev installeret i Danfoss-laboratoriet i Nordborg, et standardprodukt. Udformningen domineres af en isoleret kasse med låg og en stor varmeveksler, som er omgivet med vand (se forsidefoto), som fryser til is på varmeveksleren, når kuldelagret fyldes op.

Nærværende projekt viser, at forbedringer på 50-100% på ydelsen af en hybridkøler kan opnås i forhold til en tørkøler. Forbedringen opnås ved at befugte luften med recirkuleret vand gennem dyser, således at luftens temperatur falder fra den tørre temperatur til den våde temperatur samt at tørkølerens overflade bliver befugtet med en vandfilm, som øger varmeovergangstallet betragteligt i forhold til en tør overflade.

I dette forprojekt har Teknolgisk Institut kortlagt de forudsætninger, der skal være til stede for at kunne etablere varmepumper med lodrette boringer som varmeoptag.

Det er lykkedes at skabe et pilotskala-køletårn og gennemføre målinger med ydelser op til 100 kW, hvor der er fundet god overensstemmelse mellem de målte og de teoretiske værdier for henholdsvis ydelse og tryktab.

Ny impulskøler med det naturlige kølemiddel isobutan og flere andre forbedringer reducerede energiforbruget med 47-50 % i forhold øvrige impulskølere på markedet. 

Der er udformet et brugervenligt værktøj til køleberegniner i Be10, der gør det let at sammenligne forskellige køleanlæg og vælge det mest energieffektive. For varmepumper har projektet medført at der er integreret nye muligheder i Be10.

Målinger på den sidste anlægskonfiguration viste, at der kan spares mellem 13 og 19% på elforbruget ved at indføre pumpecirkulation af kølemiddel og samtidig optimere den våde returledning.

Der er gennemført en demonstration af et frikøleanlæg til serverrum med CO₂ som varmeoverførende medie. Anlægget kan derfor realisere store energibesparelser i forhold til mere traditionelle installationer.

Beregningerne viste, at der var en høj grad af fleksibilitet i forhold til de betydende parametre for systemet. Selv med store variationer på rørdiametre og højdeforskelle kunne man opnå naturlig cirkulation og hermed køling. Resultaterne viser, at hybridkøling fuldt ud kan måle sig med traditionelle anlæg med frikøling, som man kender fra anlæg i dag.

Konklusionen på projektet er, at det er muligt at spare op til 15 % af det totale energiforbrug på kølemøbler ved anvendelse af adaptiv kantvarmestyring og afrimning. Projektet har således medvirket til, at der i dag findes styringer til køle og frysemøbler på markedet, der giver en mere intelligent styring af internt elforbrug. 

Undervejs i projektet blev der skabt kontakt til en engelsk ordning for energieffektive chillere. Denne ordning er en positivliste, som blandt andet er internetbaseret. Positivlisten bygger i høj grad på datamateriale fra Eurovent.

Der er i projektet udviklet og demonstreret et luftkonditioneringssystem, der er baseret på affugtning med en varmedreven, våd sorptionsproces og adiabatisk køling.

Projektet 'Reduceret energiforbrug gennem optimeret luftflow i køleanlæg' har vist, at der er et besparelsespotentiale i eloptag ved at tænke luftfordelingen ind i designet af køleanlægget.