Best in class: Salgskølemøbler 2.0

Projektperiode: 2020 - 2022
Industri
Testopstilling. Foto: Teknologisk Institut

Testopstilling. Foto: Teknologisk Institut.

Projektet vil reducere energiforbruget for salgskølemøbler med yderligere 10-15 %. Ved projektets afslutning vil producenten stå med et nyudviklet produkt, der kan betegnes som ”best-in-class”.

Projektet har undersøgt kølesystemet og effekten af glaslåger for iscremefrysere med indbygget kølesystem. Der blev opnået en energibesparelse på 24,5 % ved at benytte en ny og mere effektiv kompressor med det naturlige kølemiddel.

Projektbeskrivelse

I EU er der opstillet ca. 3,14 millioner iscremefrysere, og disse forbruger i gennemsnit mere end 1200 kWh pr. år. Derved bidrager disse kølemøbler med 4 TWh elforbrug om året.

I maj 2019 blev et vellykket ELFORSK-projekt afsluttet, hvor der blev udviklet og testet en ny generation af iscremefrysere, og hvor energiforbruget blev reduceret med 27 % i forhold til den oprindelige model.

I dette nye projekt (fase 2) vil målsætningen være at nedbringe energiforbruget med yderligere 10-15 %. Det giver anledning til, at hver iscremefryser sparer ca. 282 kWh pr. år i forhold til den nuværende model (og ca. 60 kWh pr. år i forhold til resultatet i fase 1).

Dette gøres ved at analysere iscremefryserens kølekreds mhp. termodynamisk optimering. Ydermere benyttes vandrette glaslåger med lavemissionsbelægning, og der benyttes de nyeste energieffektive kompressorer samt andre komponenter. Iscremefrysere med vandrette glaslåg er tilgængelige på markedet. Elcold har også en variant af disse, men denne er ikke energioptimeret.

I projektet udføres også en langtidstest af et salgskølemøbel. Denne test skal afdække, hvor meget energiforbruget ændres med tiden, efterhånden som møblet anvendes af brugere (værter) og slutbrugere (butikskunder). Som et supplement til dette udføres også et studie i adfærd hos et bredt udsnit af brugere (værter) af salgskølemøbler. Med resultatet fra langtidstesten samt adfærdsstudiet afdækkes det energisparepotentiale, som er relateret til adfærd.

Ud over Teknologisk Institut som projektleder er partnerne Elcold, som er eneste danske producent af salgskølemøbler med naturlige kølemidler, og Hennig Olsen Is, Norges største producent af iscreme.

Resultat

Kølesystemet og effekten af glaslåger er blevet undersøgt for iscremefrysere med indbygget kølesystem. Der blev opnået en energibesparelse på 24,5 % ved at benytte en ny og mere effektiv kompressor med det naturlige kølemiddel R600a (isobutan).

Nye glaslåger med super-lavemissionsbelægning på undersiden blev energiforbruget reduceret med yderligere 15,8 % i forhold til prototypen med optimeret kompressor.

Nye glaslåger med super-lavemissionsbelægning reducerer energiforbruget yderligere
Ved at installere nye glaslåger med super-lavemissionsbelægning på undersiden blev energiforbruget reduceret med yderligere 15,8 % i forhold til prototypen med optimeret kompressor. Når man benytter vandrette glaslåger, dannes der et stillestående luftlag under glasset, og dette virker som en ekstra isolering. Det totale energiforbrug blev reduceret fra 2,483 kWh/dag til 1,579 kWh/dag, hvilket er en besparelse på 36,4 %. Energieffektivitetsindekset (EEI) er reduceret fra 48,8 % (energiklasse D) til 31,0 % (energi-klasse C).

State-of-the-art iscremefrysere benytter i dag glaslåger med levemissionsbelægning med en emissivitet på ca. 0,11.

Det totale energiforbrug blev reduceret fra 2,483 kWh/dag til 1,579 kWh/dag, hvilket er en besparelse på 36,4%. Energieffektivitetsindekset (EEI) er reduceret fra 48,8% (energiklasse D) til 31,0% (energiklasse C).

Nye vandrette låger svarer næsten til et fast låg
I projektet er det lykkedes at skaffe nye glaslåger med en super-lavemissivitet på 0,03, og det viser sig ved vandrette låger at isolere så godt, at det næsten svarer til et fast låg. Dette skyldes det stillestående luftlag og den meget begrænsede varmestråling fra glasset til fryserens indre.

Gennem de seneste 15 år har der været en tendens til, at der benyttes kurvede glaslåger, fordi disse formodes at fremme salget af iscreme. Indførelsen af EU's energimærkningsordning kan dog medvirke til, at denne tendens i nogen grad rulles tilbage, idet det er nemmere at opnå en god energiklasse, når der benyttes vandrette låger.

Princippet kan også benyttes i andre kølemøbler med glaslåger. Dog vil benyttelsen af super-lavemissionsglas have en relativt mindre effekt ved kurvede eller skråtstillede glaslåger, ligesom dette også er tilfældet, når der er blæsere i kabinettet.

Den mere energieffektive kompressor er ca. 20 % dyrere end den nuværende kompressor. Merprisen for de nye glas kendes endnu ikke, idet der er tale om et helt nyt produkt.

Trend
Gennem de sidste 15 år har der været en tendens til, at der benyttes kurvede glaslåger, fordi disse formodes at fremme salget af iscreme. Indførelse af EU's energimærkningsordning kan medvirke til, at denne tendens i nogen grad rulles tilbage, idet det er nemmere at opnå god energiklasse, når der benyttes vandrette låger.

Brugeradfærd undersøgt
Der er gennemført en kortlægning af brugeradfærd. Energieffektivitet har generelt stor bevågenhed blandt butiksledere. Den store udfordring er, at energiforbruget forekommer abstrakt, og at besparelsespotentialet er uklart. Salget af iscreme har den største prioritet, og mere energieffektive frysere må ikke begrænse salget.

Tre anbefalinger
Der er beskrevet tre anbefalinger, som kan begrænse energiforbruget:

  1. Konkretisér energibesparelsespotentialet,
  2. Implementér natdækning og
  3. Tilbyd valg mellem glaslåger og faste låger.

Projektet blev udviklet i et samarbejde mellem Teknologisk Institut, Elcold, som er eneste danske producent af salgskølemøbler med naturlige kølemidler, og Hennig Olsen Is, Norges største producent af iscreme. Projektet sluttede februar 2022.

Mere information

Projekt nummer

352-011

Projektansvarlig
Teknologisk Institut

Projektdeltagere

Elcold
Hennig Olsen Is

Økonomi

Bevillingsår
2020
Tilskud
Kr. 923.973
56%
Egenfinansiering
Kr. 740.447
44%
Total budget
Kr. 1.664.420
Timer
1.850