Energibesparelser på industrielle køleanlæg ved brug af ny luftkølet hybridkøler - Fase 2 Målinger på prototype

Projektperiode: 2013 - 2016
Industri
Hybridkøler 345-029

Hybridkøler-prototypen løftes på plads på Danish Crown i Ringsted. Foto: Projektgruppen. 

Projektet har udviklet og fremstillet en hybridkøler prototype med en ydelse på op til 400 kW, som består af et kølerelement, en ventilator, et spraysystem og en styring.

Resultat

Projektet har udviklet og fremstillet en hybridkøler prototype med en ydelse på op til 400 kW, som består af et kølerelement, en ventilator, et spraysystem og en styring.

Prototypen er installeret hos Danish Crown A/S i Ringsted, hvor den har været i drift i seks måneder.

Formålet med projektet er at udvikle en hybridkøler, der virker som tørkøler om vinteren og køletårn om sommeren, idet der årligt vil være et besparelsespotentiale på 243 GWh/år på el ved substitution af tørkølere med hybridkøleren i Danmark.

Hybridkøleren vil have et årsenergiforbrug, der er 10% lavere end en tørkøler, og vandforbruget vil kunne reduceres med op til 50% i forhold til et køletårn. Det vil ligeledes være muligt at anvende regnvand som spædevand til hybridkøleren.

I projektet er forskellige overfladebehandlinger, som skal hindre en blokering af varmevekslerens luftside, blevet testet og vurderet. Der er gennemført et måleprogram på hybridkøleren i driftsperioden. Disse målinger dannergrundlag for en sammenligning mellem hybridkøleren og henholdsvis tørkølere og køletårne.

Mere information

Projekt nummer

345-029

Projektansvarlig
Teknologisk Institut

Projektdeltagere

Vestas Aircoil A/S
Novenco Building and Industry A/S
Accoat A/S
Danish Crown A/S
IPU
Condair A/S

Økonomi

Bevillingsår
2013
Tilskud
Kr. 1.165.200
54%
Egenfinansiering
Kr. 1.008.200
46%
Total budget
Kr. 2.173.400
Timer
2.315