Privatlivspolitik


ELFORSK administreres af Green Power Denmark. Denne privatlivspolitik forklarer, hvordan Green Power Denmark (i det følgende benævnt ”foreningen”, ”vi” eller ”os”) behandler dine personoplysninger.

Beskrivelse af behandlinger

Nedenfor har vi beskrevet, hvordan vi indsamler og anvender personoplysninger. Vi har opdelt vores behandlingsaktiviteter i emner efter formålet med behandlingen.

Dataansvarlig

Den juridiske enhed, som er ansvarlig for behandlingen af dine personoplysninger er:

Green Power Denmark
Langebrogade 3H
1411 København K

CVR-nr. 17156616

Telefon: 35 300 400

Når du besøger vores hjemmeside

Green Power Denmark benytter cookies til tekniske nødvendige formål på hjemmesiden, hvilket ikke kræver samtykke. Foreningen anvender derudover trafikanalyseværktøjet fra Matomo til at følge de besøgendes brug af siderne, hvorfor vi kræver et samtykke før indsamlingen af data. Det bemærkes i den forbindelse, at vi har fravalgt at kunne genkende tilbagevende besøgende, hvorfor IP-oplysninger ikke indgår i trafikanalysen.

Kurser og arrangementer

Green Power Denmark afholder løbende kurser, netværk, konferencer samt diverse arrangementer. Med henblik på at kunne registrere tilmeldinger, kontakte dig før, under og efter arrangementet, samt modtage eventuel betaling for deltagelse, er det nødvendigt, at foreningen indsamler og behandler en række personoplysninger.

De oplysninger, der indsamles, er: navn, kontaktoplysninger såsom adresse, telefonnummer og e-mailadresse, stillingsbetegnelse samt virksomhed, hvor du er ansat, og eventuelle uddannelsesoplysninger, hvis dette er relevant.

Retsgrundlaget er databeskyttelsesforordningens artikel 6, stk. 1, litra b, da behandlingen af oplysningerne er nødvendige for at opfylde en aftale med dig. Behandlingen kan endvidere finde sted på grundlag af artikel 6, stk. 1, litra f (interesseafvejningsreglen), hvor den legitime interesse er at håndtere afviklingen af det pågældende kursus m.v. fx til udarbejdelse af navneskilte, eventuelle deltagerlister og udsendelse af materiale fra kurset samt evalueringsskemaer.

Tilmelding til nyhedsbreve

Det er muligt at tilmelde sig Green Power Denmarks forskellige elektroniske nyhedsbreve.

Tilmelding til et nyhedsbrev kræver, at du afgiver et samtykke. Det er altid muligt at trække samtykket tilbage ved at klikke på afmeldingslinket i de fremsendte nyhedsbreve eller ved at skrive til redaktion@greenpowerdenmark.dk.

For at kunne levere nyhedsbreve til dig, er det nødvendigt at indsamle og behandle oplysninger om navn, e-mailadresse, samt hvilke nyhedsbreve, som du ønsker at modtage. Når du modtager nyhedsbrevet, registrerer vi, om du åbner nyhedsbrevet, samt hvilke artikler du klikker på og hvornår.

Hjemlen til behandling af dine personoplysninger i forbindelse med dit abonnement på vores nyhedsbreve er databeskyttelsesforordningens artikel 6, stk. 1, litra a (samtykke).

Dertil kommer forordningens artikel 6, stk. 1, litra f (interesseafvejningsreglen), og de legitime interesser, som vi forfølger ved behandlingen i vores CRM-system med henblik på at kunne varetage den daglige nyhedsbrevsadministration og -relation.

Tegning af medlemskab

Når en virksomhed ønsker at tegne medlemskab hos Green Power Denmark, er det nødvendigt at indsamle og behandle en række personoplysninger på relevante kontaktpersoner i den pågældende virksomhed. Udover generelle virksomhedsoplysninger indsamles der derfor oplysninger om navn, stillingsbetegnelse, e-mailadresse og telefonnumre. Ved tilknytning til foreningens bestyrelse, udvalg, projekter og arbejdsgrupper registreres tillige disse oplysninger.

Retsgrundlaget er databeskyttelsesforordningens artikel 6, stk. 1, litra b, idet det sker til opfyldelse af aftalen med de(n) personer, som tegner virksomheden. Behandlingen af personoplysninger på kontaktpersoner/ansatte i virksomheden er endvidere begrundet i vores legitime interesse i at kunne overholde vores forpligtelser i henhold til foreningens vedtægter, herunder de ydelser, som medlemskabet indebærer, jf. forordningens artikel 6, stk. 1, litra f (interesseafvejningsreglen).

Rekruttering

Hvis du ansøger om en stilling hos os, registrerer vi almindelige personoplysninger som navn, adresse, kontaktoplysninger i form af telefonnummer og e-mailadresse, uddannelse, erhvervserfaring, civilstand, stillingsbetegnelse, eventuelt foto samt CV.

Da oplysningerne typisk fremgår af ansøgningen, som du fremsender på eget initiativ, vil behandlingen under rekrutteringsforløbet anses for at være sket med dit samtykke i henhold til databeskyttelsesforordningens artikel 6, stk. 1, litra a.

Indhentelse af yderligere almindelige oplysninger vil som udgangspunkt kunne ske med baggrund i foreningens legitime interesse i at kunne ansætte en kvalificeret kandidat til en opslået stilling, jf. forordningens artikel 6, stk. 1, litra f (interesseafvejningsreglen).

Politisk interessevaretagelse

Til brug for foreningens politiske interessevaretagelse registrerer vi en række almindelige personoplysninger om relevante kontaktpersoner såvel hos medlemsvirksomheder som ikke-medlemmer. Sidstnævnte omfatter særligt politikere, de særlige politiske rådgivere, embedsmænd i såvel ministerier som andre offentlige myndigheder og ansatte hos andre brancheforeninger, organisationer og virksomheder.

Oplysningerne omfatter navn, stillingsbetegnelse, ansættelsessted, firmaadresse samt kontaktoplysninger som telefonnummer og e-mailadresse. I relation til politikere vil det endvidere omfatte pågældendes partitilknytning.

Behandlingen af disse personoplysninger er begrundet i vores legitime interesse i at varetage vores medlemmers interesser og er nødvendigt for foreningens virke. Behandlingsgrundlaget er forordningens artikel 6, stk. 1, litra f (interesseafvejningsreglen) samt artikel 9, stk. 2, litra e i forhold til oplysninger om politisk tilhørsforhold.

Når du kontakter Green Power Denmark

Brugere, medlemmer, samarbejdspartner, private personer mfl. kan kontakte foreningen via mail og/eller telefon. Formålet med henvendelserne er forskellige, men når du retter kontakt til os, vil din henvendelse betyde, at vi indsamler og behandler personoplysninger om dig. Det vil typisk være navn og kontaktoplysninger som e-mail og telefonnummer. Derudover vil besvarelsen af din mail henvendelse også nødvendiggøre, at vi opbevarer de oplysninger, der er omfattet af din mail.

Behandlingen er begrundet i vores legitime interesse i at kunne besvare henvendelser samt rådgive om brancherelaterede spørgsmål og konkrete sager, jf. forordningens artikel 6, stk. 1, litra f (interesseafvejningsreglen).

Tilskud til forskningsprojekter m.v.

Green Power Denmark administrerer et forsknings- og udviklingsprogram ELFORSK, der kan søges af offentlige og private virksomheder, universiteter og uddannelsesinstitutioner mfl.

Ved ansøgning om tilskud til projekterne registreres generelle virksomhedsoplysninger samt navn, stilling, telefonnummer og e-mailadresse på de pågældende projektansvarlige kontaktpersoner.

Oplysningerne er nødvendige for at behandle ansøgningen, jf. forordningens artikel 6, stk. 1, litra b (opfyldelse af en aftale i forhold til den registrerede, som søger på vegne af virksomheden m.v.), og for at føre tilsyn med overholdelse af tilskudsbetingelsernes overholdelse, jf. forordningens artikel 6, stk. 1, litra c (retlig forpligtelse, som påhviler foreningen), samt foreningens legitime interesse i at omtale og offentliggøre resultaterne af forskningsprojekter, der effektiviserer brugen af el og energi, jf. forordningens artikel 6, stk. 1, litra f.

Analyser og statistik

Green Power Denmark udarbejder statistik og analyser af elmarkedet og lignende. Foreningen opbevarer endvidere data i fejl- og afbrudsstatistikken ELFAS, der anvendes til at udtrække data og nøgletal som led i netvirksomhedernes indberetningspligt til Forsyningstilsynet.

Analyser og statistik er baseret på måledata. Behandlingen af disse oplysninger er nødvendige for at udføre analyser og statistiske undersøgelser af væsentlig samfundsmæssig betydning, jf. forordningens artikel 6, stk. 1, litra e (opgave i samfundets interesse). Dertil kommer foreningens legitime interesse i at indsamle, bearbejde og publicere statistiske oplysninger om branchens aktiviteter samt i relation til ELFAS at understøtte netvirksomhedernes indberetningsforpligtelse, jf. forordningens artikel 6, stk. 1, litra f (interesseafvejningsreglen).

Opbevaring af personoplysninger

Dine personoplysninger opbevares i det tidsrum, som er nødvendigt i forhold til formålet med behandlingen. Perioden afhænger således af karakteren af personoplysningen og baggrunden for behandlingen. Oplysningerne bliver slettet, når det ikke længere er nødvendigt at behandle dem til opfyldelsen af et eller flere af de ovennævnte formål.

Green Power Denmark gemmer således dine personoplysninger, så længe der er en aktiv relation mellem dig og os – f.eks. fordi du er løbende kontakt med foreningen, modtager et nyhedsbrev, deltager i vores kurser eller arrangementer, er en vigtig samarbejdspartner, er kontaktperson i en medlemsvirksomhed, sidder i et af vores udvalg eller søger om en stilling eller tilskud til et udviklingsprojekt.

Green Power Denmark har fx følgende konkrete slettefrister:

  • Kursus- og arrangementsdeltagelse: Når et kursus-, netværksforløb eller andet arrangement er færdigafviklet, slettes navnekort, eventuelle deltagerlister samt øvrige personoplysninger, som du har afgivet ved tilmeldingen senest 12 måneder efter arrangementets afholdelse. Er du ansat ved en medlemsvirksomhed, kan oplysninger, om hvilke arrangementer du deltager i, opbevares så længe tilknytningen til medlemsvirksomheden består. I relation til kurser, arrangementer m.v., hvor der opkræves betaling for deltagelse, opbevares dog de personoplysninger, der er nødvendige til fakturering i 5 år fra udgangen af det regnskabsår, hvor kurset m.v. blev afholdt, som fastsat i bogføringsloven.
  • Nyhedsbreve: Når du trækker dit samtykke tilbage, slettes oplysninger indsamlet i forbindelse med din tilmelding til nyhedsbrevet. Oplysninger, der er nødvendige for at kunne dokumentere, at udsendelsen var baseret på et gyldigt samtykke, gemmes dog i to år efter afmeldingen i overensstemmelse med forældelsesreglerne i markedsføringsloven.
  • Ansøgninger til forskning og udviklingsprojekter: ansøgninger til forskning og udviklingsprojekter, der ikke har fået tilskud, slettes som udgangspunkt senest ét år efter beslutning om uddeling af midlerne er truffet.

    Ansøgninger, der er blevet bevilget støtte, herunder det tilhørende regnskab gemmes i 5 år efter tilskud er endelig udbetalt som fastsat i bogføringsloven.
  • Rekruttering: Ved stillingsopslag opbevares dine personoplysninger, herunder ansøgning, indtil stillingen er besat til anden side, medmindre du har afgivet samtykke til yderligere opbevaring i 6 måneder. Ved ansættelse opbevares dine personoplysninger i op til 5 år fra ansættelsesforholdets udgang.

Videregivelse

Green Power Denmark videregiver generelt ikke dine personoplysninger til tredjeparter. Dette kan dog ske til offentlige myndigheder og instanser i de tilfælde, hvor vi er retligt forpligtet hertil. Videregivelse kan endvidere ske som led i medlemsservice, herunder rabatordninger og deltagelse i fagmesser og tværfaglige netværksgrupper.

Oplysningerne kan overlades til eksterne leverandører, herunder databehandlere, som bistår foreningen med forskellige driftsopgaver. Foreningen anvender fx tredjepartsleverandører til fremsendelse af nyhedsbreve. Disse leverandører handler alene på vegne af og efter vores instruks, hvorfor de ikke må anvende oplysningerne til egne formål.

Overførsler til lande udenfor EU/EØS

I udgangspunktet overfører foreningen ikke personoplysninger til lande udenfor EU/EØS.

I forbindelse med it-løsninger anvender foreningen databehandlere til at hoste personoplysninger og til at yde support. Enkelte af vores leverandører er hjemmehørende udenfor EU/EØS, hvorfor der kan ske overførsel af personoplysninger hertil. Ved eventuelle overførsler til tredjelande, som ikke er anerkendt af den Europæiske Kommission som havende et tilstrækkeligt sikkerhedsniveau, sikrer vi et gyldigt overførselsgrundlag f.eks. i form af Europa-Kommissionens standardbestemmelser i overensstemmelse med forordningens art. 46.

Sikkerhed – sådan passer vi på dine personoplysninger

Green Power Denmark har vedtaget tekniske- og organisatoriske foranstaltninger for at sikre vores behandling af personoplysninger mod hændelig eller ulovlig tilintetgørelse, tab, ændring samt autoriseret videregivelse eller offentliggørelse. Vi udvikler løbende vores sikkerhedspolitik og procedurer for at sikre, at vores systemer er sikre og beskyttede. Det er kun de medarbejdere hos Green Power Denmark, der har et arbejdsbetinget behov for at tilgå oplysninger, der har adgang hertil.

De oplysninger, som indtastes på hjemmesiden, overføres krypteret mellem brugerens browser og hjemmesiden. Eventuelle e-mails med følsomme eller fortrolige personoplysninger sendes desuden krypteret, hvis din e-mail understøtter dette.

Dine rettigheder

Såfremt der behandles oplysninger om dig, har du følgende rettigheder (på de vilkår og med de undtagelser, der følger af lovgivningen):

  • Ret til indsigt i de personoplysninger, som vi behandler om dig.
  • Ret til at få urigtige eller ufuldstændige oplysninger om dig selv rettet.
  • Ret til i visse tilfælde at få slettet dine personoplysninger.
  • Ret til at gøre indsigelse mod den behandling af dine personoplysninger, som vi foretager på grundlag af foreningens legitime interesse. Indsigelsen kan dog afvises, hvis foreningen kan påvise vægtige, legitime grunde til behandlingen, der går forud for dine interesser, rettigheder og frihedsrettigheder, eller behandlingen er nødvendig for, at et retskrav kan fastlægges, gøres gældende eller forsvares.
  • Ret til at frabede dig behandlingen af dine personoplysninger til brug for direkte markedsføring og profilering.
  • Ret til i visse tilfælde at få behandlingen af dine personoplysninger begrænset.
  • Hvis behandlingen af dine personoplysninger er baseret på dit samtykke, har du ret til at tilbagekalde dit samtykke til enhver tid. Hvis du trækker dit samtykke tilbage har det ikke betydning for lovligheden af den behandling, der har fundet sted forinden.
  • Du har ret til i visse tilfælde at modtage de personoplysninger, som du selv har afgivet i et struktureret, almindeligt anvendt og maskinlæsbart format (dataportabilitet).
  • Du har ret til at klage til Datatilsynet – se www.datatilsynet.dk.

Kontakt

Hvis du har spørgsmål vedrørende vores behandling af dine personoplysninger eller ønsker at gøre brug af dine rettigheder, kan du kontakte os på 35 300 400 eller info@greenpowerdenmark.dk

 

Vi opdaterer løbende denne privatlivspolitik og offentliggør den til enhver tid gældende version på www.greenpowerdenmark.dk

Sidst opdateret 03.11.2023.