Projektdatabase

Målinger gennem 5 måneder har vist, at især tæt på facaden opnås en væsentligt højere udnyttelse af dagslyset, og at der helt ind til otte meter fra facaden opnås et stærkere dagslysindfald med det nye system.

Resultaterne viser, at metoden til justering af belysning, som hidtil er blevet benyttet i litteraturen, ikke er egnet til at generalisere i forhold til brugernes præferencer for belysningsniveau og korreleret farvetemperatur.

Beregningerne viser, at der for den konkrete model med mekanisk udsugning på en halv gang i timen, kan opnås en årlig energibesparelse på 7% ved anvendelse af ventilationsvinduer sammenlignet med tilsvarende traditionelle vinduer.

Projektet har defineret begrebet miljørigtigt indeklima, der indebærer, at brugernes behov for et sundt og produktivt indeklima kan opfyldes ved et lavt energiforbrug, der svarer til en besparelse på op til 90 % i forhold til Bygningsreglementets nuværende krav.

Resultaterne heraf og af tidligere gennemførte kortlægninger af tekniske besparelsespotentialer er udmøntet i et overskueligt idekatalog med anvisninger og anbefalinger til forskellige grupper af sommerhusbrugere og –aktører.

Projektgruppen anbefaler, at der udvikles et indeks mellem brugertilfredshed med indeklimaet og energiforbruget som et middel til en samlet optimering af bygningens ydeevne.

Idekataloget kan inspirere alle undervisere, der vil andet og mere end at lære eleverne at slukke for lyset, computeren og musikanlægget.

Projektet har udviklet en kravspecifikation som skal munde ud i en webapplikation til modellering og energioptimering med et globalt anvendelsespotentiale. 

Projektet har fokuseret på tre metoder af passiv klimatisering dvs. naturlig ventilation, jordkøling og nattekøling, der sker optimal udnyttelse af kølepotentialet i udeluften og i jorden ved bygningerne.

Der er i projektet udviklet et værktøj, der kan optimere samspillet mellem virksomheder og energispareaktører. Modellen indikerer, at der er brug for energirådgivere med bredere kompetencer end de rent energitekniske. 

Der er udviklet en ny driftsstrategi EISE (Energi & Indeklima Strategi uden EnergiFråds).  

I forlængelse af ELFORSK projekt 335-026 er der udviklet og testet to reguleringssystemer til behovsstyret ventilation af enfamiliehuse – et simpelt og et mere avanceret.

Varmegenvindingseffektivitet for det samlede system er malt til 63 %. Natkøling er implementeret i CTS-systemet, hvilket betyder, at bygningen afkøles om natten i varme sommerperioder. Styringen sker på basis af temperaturføleren i et kritisk rum. Med det ekstremt lave strømforbrug til ventilatorer, er kølingen praktisk taget gratis.

Belysnings- og ventilationsanlæg på Nyrupskolen i Kalundborg er undersøgt som forberedelse til en ESCO-aftale. For kommunen er der udsigt til både energibesparelser og en forbedret læring ved at gøre de tekniske anlæg mere effektive.

Projektet har udarbejdet en håndbog, der gennem tre standardkoncepter viser, hvordan Energy Performance Contracting (EPC) kan effektueres, bl.a. ved at sammentænke risikofordeling og finansiering.

Analyserne viste en dokumenterbar effekt ved at udlevere elspareskinner til forbrugerne med en gennemsnitlig elbesparelse på ca. 160 kWh/år pr. husstand. Til gengæld var det sværere at påvise effekter af skoleundervisning samt af informative elregninger, der blev fulgt op af telefoninterviews.

Værktøjet benytter data fra den obligatoriske energimærkningsordning og gør dem tilgængelige for brugerne i en form, der gør det muligt at sammenligne bygningens energiforbrug og CO₂-udledning med andre tilsvarende bygninger.

Projektet har udgjort rammen om en konkurrence om et bæredygtigt byggeri i 4 dimensioner (miljø- og energimæssigt, arkitektonisk, funktionelt og kommercielt) til en byggegrund i Ørestaden.

Projektet viste også, at butikkernes ønske om mere lys på varerne, spændende lyseffekter og generelt bedre lys i butikken vægter langt højere end energibesparelser.

Målingerne viser at dagslysfaktoren i overskyet vejr reduceres med ca. 20 % 1,2 m fra facaden hvor der som regel er rigeligt lys, mens den er uændret eller en anelse højere bagest i lokalet hvor der ofte er problemer med for lidt dagslys.

Projektet har afdækket potentialet såvel som barrierer for internationalt agerende ESCOs med base i Danmark. Den første vigtige konklusion er at danske aktører har stor interesse for ESCOs samt at de vurderer at markeds-potentialet er stort og at potentialet er vokset markant de seneste år.

I projektet er der udviklet et undervisningskoncept og et evalueringsværktøj. Praktiske undervisningsforsøg i ti 7.-9. klasser med efterfølgende evaluering af de seks klasser viser, at eleverne efter gennemført undervisning reducerer deres elforbrug med 15 % i gennemsnit og det specifikke standby forbrug med 36 %.

I projektet er udviklet et elmålersystem, der kan aflæse eleffektbelastningen direkte fra hoved- eller bielmåler og vises som display på en mobiltelefon.

Det danske pilotprojekt, sat sammen med det Canadiske: Newsham et al., 2008. Individual control of electric lighting in a daylit space. Lighting Research and Technology, viser et besparelsespotentiale på omkring 25 % - og forsøgspersonerne gav udtryk for, at de i høj grad regulerede efter dagslyset i rummet.

I projektet er der indsamlet viden om, hvilken betydning lyskvalitet har for daginstitutionsbørns velvære, evne til at fokusere, koncentrere sig og opfatte.