Styr på trykluftsystemer?

Projektresultat

Et ELFORSK projekt har udviklet en vejledning i behovsdrevet optimering af trykluftsystemer, hvor der tages udgangspunkt i erfaringer fra bl.a. USA, Canada og Malaysia, hvor en tilsvarende tilgang til systemoptimering har været afprøvet.

Systemoptimering er en fuldt integreret tilgang til et trykluftsystem med fokus på systemets samlede behov snarere end de individuelle komponenterne ydelse og effektivitet. Det er nødvendigt at forstå trykluftinstallationers dynamik og hvordan trykluft understøtter kritiske funktioner i et produktionsanlæg. Det handler bl.a. om at optimere eksisterende applikationers dårlige ydeevne, herunder dem der forårsager forringet systemdrift. Desuden handler det om at eliminere uhensigtsmæssig praksis for trykluftanvendelse samt at bevare balancen mellem trykluftforsyning og de produktionsmæssige behov ved forbrugsstederne.

Den behovsdrevne tilgang til systemoptimering og metoderne hertil inklusiv nødvendige registreringer er dokumenteret i en vejledning udviklet i projektet og illustreret med eksempler fra eksisterende trykluftsystemer hos de deltagende virksomheder. Desuden er der i tilknytning til ovenstående vejledning udviklet en guide i design af energieffektive trykluftsystemer, da erfaringen er, at samspillet mellem kapaciteter af kompressorer, luftbehandlingsanlæg, akkumuleringstanke samt styringen af installationerne i forhold til de faktiske behov er langt fra optimal.

Endelig tilstræbes uddannet branchens aktører, dvs. energiselskabernes rådgivere, rådgivende ingeniører samt trykluftbranchen i tilgangen til behovsstyret systemoptimering samt hvilke registreringer, der er nødvendige og hvordan disse foretages. Udviklingen af vejledning i optimering af trykluftsystemer og designvejledning er sket i samarbejde med en leverandør af trykluftsystemer, et elforsyningsselskab, et rådgivende ingeniørfirma samt to industrivirksomheder.

Emner