Ansvarlig virksomhed

Projektdatabase

Projektdatabasen indeholder alle de projekter, som ELFORSK har støttet med midler. Der er en kort introduktion af projekternes formål og kontakt information for de igangværende projekter. For de projekter, som er færdige, er der en slutrapport med resultater, som du kan down loade.

Viser 1 - 17 af 17
350-005_foto.JPG
Projekt nummer
350-005
Projektperiode: 2018 - 2021
Aalborg Universitet - AAU

Projektet har bevist at man kan minimere omkostningerne ved det daglige energiforbrug ved at anvende fleksible, vedvarende energikilder på en effektiv måde og samtidig tage højde for usikkerhederne, der kan være.

Hovedformålet med dette projekt er at minimere omkostningerne ved det daglige energiforbrug ved at anvende fleksible, vedvarende energikilder på en effektiv måde og samtidig tage højde for usikkerhederne.

Nørrelundparken i Ribe 345-058
Projekt nummer
345-058
Projektperiode: 2013 - 2015
SE Rådgivning A/S

Projektets idé var at tage 2 kendte komponenter: en kondenserende kedel og en væske-vand eller luft-vand varmepumpe og bygge dem sammen på en ny og utraditionel måde. Modsat det forventede kunne varmepumpen dække hele varmebehovet i perioden medio maj – ultimo september.

Snittegning af motor
Projekt nummer
344-068
Projektperiode: 2012 - 2015
Aalborg Universitet - AAU

På baggrund af de gennemgåede resultater kan det konkluderes at hele det variable hastighedsspænd for SynRM-drevsystemet præsterer godt. Løsningen baseret på flux-linkage med estimering af positionen med adaptive PI-parametre og den aktive dæmpning med virtuelle positiv impedans er foretrukket og anbefalet af projektet.

Industrielle højtemperatur varmepumper 343-005
Projekt nummer
343-005
Projektperiode: 2011 - 2012
Dansk Energi Analyse A/S

Der er i projektet gennemført en demonstration af en MVR løsning på et industrielt inddamperanlæg, hvor kompressoren er baseret på en relativt billig og kompakt masseproduceret turbokompressorteknologi, designet til bilindustrien.

Vinder af ELFORSK Prisen 2013
Projekt nummer
342-032
Projektperiode: 2010 - 2013
Dansk Energi Analyse A/S

Projektet viser således, at lejer med keramiske kugler skal billiggøres, hvis de skal finde bred anvendelse. Med dagens lejepriser er CS lejerne især interessante som alternativ til lejer med frikterende tætninger og ved anvendelser, hvor produktionen er meget følsom over for nedbrud og/eller hvor konventionelle lejer har kort levetid på grund af et varmt eller forurenet miljø.

Elmotorer 342-030
Projekt nummer
342-030
Projektperiode: 2010 - 2011
Dansk Energi Analyse A/S

Det konkluderes, at harmoniske strømme og spændinger medfører energitab i direkte forsynede asynkronmotorer, men at energitabet er meget beskedent ved de niveauer af forvrængning – en THDU på op til 6-8 % - som forekommer i dansk industri. Motorer, der forsynes via frekvensomformer, påvirkes ikke af harmoniske strømme i forsyningsnettet.

Elmotorer 342-030
Projekt nummer
341-030
Projektperiode: 2009 - 2009
Dansk Energi Analyse A/S

Overharmoniske strømme medfører øgede tab i forsyningsnettet (ledninger, transformere) og i motorer, som forsynes direkte fra nettet (men ikke i motorer, der forsynes fra frekvensomformer eller ensretter). De overharmoniske strømme kan reduceres eller fjernes med kondensatorbatterier og aktive filtre.

Dreng ser TV
Projekt nummer
340-051
Projektperiode: 2008 - 2009
Aalborg Universitet - AAU

Interviews med 22 familier, der deltager i elselskabet NOE’s del af det store FEEDBACK-projekt (338-020), har vist, at en ugentlig meddelelse om det aktuelle elforbrug enten pr. SMS eller e-mail får forbrugerne til at overveje deres vaner. Den ugentlige besked er med til at synliggøre elforbruget og giver forbrugerne en følelse af kontrol. 

Forsøgsopstilling hos EUROmilling 338-016
Projekt nummer
338-016
Projektperiode: 2006 - 2008
SE Rådgivning A/S

Energibalancen viste, at 74 procent af den tilførte el-effekt bruges til findelingen. Den tilførte effekt omdannes til varme i hhv. mel, luft og til vandfordampning. Det er også normalt, at mekanisk energi til deformation omdannes til varme.

Glas mælk
Projekt nummer
337-064
Projektperiode: 2005 - 2006
SE Rådgivning A/S

Konklusionen på projektet blev at køleanlægget ikke var egnet til dynamisk sugetryksregulering på grund af den måde køleanlægget er opbygget og anvendes. Der burde have været valgt flere forskellige køleanlæg til projektet, for at kunne finde et repræsentativt køleanlæg.

Industriopvasker 336-090
Projekt nummer
336-090
Projektperiode: 2004 - 2005
Dansk Energi Analyse A/S

Projektgruppens forslag til afprøvningsmetodik har været afprøvet på to forskellige maskiner hos to leverandører. Det gav anledning til mindre justeringer. Metoden forventes at blive udnyttet i større omfang, når Forbrugerstyrelsens prøvningsfaciliteter i løbet af efteråret 2005 er flyttet til Teknologisk Institut.

EU's CO2 kvotesystem skal sætte en pris på CO2-udledning og være en løftestang for den grønne omstilling
Projekt nummer
336-050
Projektperiode: 2004 - 2005
SE Rådgivning A/S

Kemien mellem den enkelte energirådgiver og virksomheden er afgørende for realiseringen af besparelser – og dette forhold er i dag ikke nødvendigvis optimalt. Dette kan løses ved en nøjere planlægning af det første møde, så elselskabet ved, hvem i virksomheden man skal møde – og man finder en passende personmatch.

Magnetgear
Projekt nummer
334-031
Projektperiode: 2002 - 2008
Aalborg Universitet - AAU

Projektets resultater har vist, at den grundlæggende danske forskning inden for magnetgear ligger på et meget højt internationalt niveau.