Opfølgende evaluering af projekt om nyere informationsteknologi og elbesparelser i husholdningerne, FEEDBACK

Ét udsagn er helt gennemgående i de 22 interviews om oplevelsen af at få e-mails og/eller SMS om elforbrug dagligt eller ugentligt: Det er rart at få information om, hvorvidt man har brugt mere eller mindre end sidst og mere eller mindre end deres eget historiske forbrug.

Af de to afprøvede teknologier foretrækker nogle SMS, men flertallet foretrækker e-mail. Adgang er centralt for hvilket medie der foretrækkes. Husstande, som foretrækker SMS, læser sjældent e-mail og finder det omstændeligt at starte computeren, logge på og åbne mails. De familier, som foretrækker e-mail, tjekker ofte mail og oplever det som en service at få mails, der med et klik kan føre dem videre til detaljerede forbrugsoplysninger på tilhørende hjemmesider. At få samme information som både e-mail og SMS opleves som redundans.

Der er enighed om, at en gang om ugen er den optimale frekvens for feedback.

Det fremgår, at flertallet bruger den ugentlige besked om forbrug til at tænke tilbage og huske, hvad der skete i ugens løb. Nogle husholdninger havde før forsøget allerede en vane med selv at aflæse og nedskrive forbrug, f.eks. søndag aften, som del af det at holde hus. Nogle tog e-mail/SMS’en som anledning til at tænke tilbage, og igen var ugentlig den foretrukne frekvens.

Daglig feedback opleves som forstyrrende og meningsløst, og månedlig så sjældent, at man glemmer, hvad der er sket, og mister muligheden for at koble feedback til handling.

Sammenhængen mellem livsrytmen i det at holde hus, de teknologiske muligheder for at understøtte denne livsrytme, og service-meddelelser om forbrug, ser ud til i nogle tilfælde at danne et mønster, som understøtter opmærksomhed, der kan deles i familien, i retning af el-spare bevidsthed. Der synes således i disse interviews at være grundlag for en mere dybtgående undersøgelse af netop samspillet mellem livsrytme, apparat-kontrol og forbrugsinformation i de konkrete anvendelsessammenhænge.

Materialet i denne undersøgelse viser, at forbrugerne spontant kobler forbrug til handling. Dette kunne pege i retning af, at bestræbelser på at give online information, og online information på apparatniveau er overflødigt: ”jeg kan jo nemt se at fredag er det højere og det er min fridag og der bager og vasker jeg” osv. Ligeledes ses der i materialet fra denne undersøgelse udsagn om, at hvis forbrugerne ikke kan gennemskue konsekvensen af at tænde og slukke, slukker de ikke – for så er de ikke i kontrol.

Heri ligger relevant information til en kvalitativ opfølgningsanalyse af FEEDBACK-projektets NOE-del og sammenholdning af disse data frem mod større forståelse for effektiv elektronisk feedback til husholdninger.

Fortolkningen af datamaterialet i denne undersøgelse peger på, at følelsen af at kunne følge med i og kontrollere forbruget er vigtig, og at det er grunden til, at påmindelse opleves positivt: Godt at kunne følge med, siger 20 ud af 22. En del siger også, at forbrugs-påmindelsen gør el mere interessant, medens andre hele tiden har fundet det interessant. Her kan lokalisering spille ind: El-forbrug optræder mere og mere skjult, måleren er gemt væk og apparater viser ikke deres forbrug. Forbrugspåmindelsen (gen)giver fornemmelsen for energiforbrug, noget som var meget nærværende dengang man skulle slæbe brændsel ind og fyre op, pumpe vand op af brønden og støbe talg om til tællelys.

Påmindelsesinformationen gengiver forbrugeren en følelse af kontrol, af - via information - at kunne handle, og dermed også handle besparende.

Påmindelsesinformationen giver forbrugeren ideen om muligheden for at spare, en mulighed som ellers fortaber sig i og med strømforbrugets usynlighed, uden at det fratager forbrugeren autonomien.

Endeligt, og ganske centralt idet el er et usynligt materiale, giver påmindelse i form af kendte og ofte brugte medier som e-mail og SMS let adgang til information om el-forbrug. Eksisterende hjemmesider kræver logon og opleves som besværlige og omstændelige hvorimod e-mail og SMS opleves som en service. Det ses, hvordan husstandene argumenterer frem og tilbage for årsagen til manglende besparelse eller stigende forbrug med henvisning til begivenheder, som legitimerer det faktiske forbrug. Netop denne argumenteren frem og tilbage, diskussionerne i familien og med venner, er en proces, som er udtryk for stillingtagen og’holden hus’ med forbruget.

Otte angiver faktisk at have ændret adfærd i form af at bruge vask og opvasker om natten, hænge vasketøj ud, slukke. Herudover nævner otte ændringer i apparater, dvs. skift til sparepærer, ny fryser osv. To nævner at de har elsparemål, som de har sat sig selv (max 4000 kWh).

Denne interviewundersøgelse giver ikke en umiddelbar forklaring på den effekt på 2-3 % besparelse, som det gennemførte SE-projekt havde. De 22 interviews giver indblik i deltagernes oplevelse af påvirkningerne med SMS og e-mail sammenholdt med deres forståelse og holdning til el-besparelse generelt. Herudover giver de indblik i deres specifikke holdning til SMS og e-mail kommunikation i den forbindelse, og i smertegrænsen for fejlmeddelelser, samt hvordan deltagelse i forsøget påvirkede deres viden og motivation til at spare på el.

Disse 22 husstande efterspørger, ganske som dem, der har deltaget i FEEDBACK-projektets NOE-del’s brugerdrevne innovation, information og viden om el-forbrug, uanset om de ønsker at spare eller ej.

Husholdningerne bruger informationen til at overvåge, sammenligne og i nogle tilfælde konkurrere om besparelse. Dette peger på, at der på den lange bane kan hentes en besparelseseffekt ved umiddelbart at hæve informationsniveauet med en ugentlig e-mail. Indholdet af denne mail fungerer i alle tilfælde som en tilskyndelse til at tænke over el-forbruget, og en del forbrugere vil derpå gå ind og bruge mere deltaljerede informationer, sammenligne og positionere denne uges forbrug i relation til husstandens egen norm og den gennemsnitlige norm.

Denne form for opmærksomhed på og kontinuerlig læring om elforbruget kan i det lange løb forventes at resultere i energispareadfærd. Hvorvidt dette medfører forbrugssænkning vil i alle tilfælde afhænge af udviklingen i samspillet mellem husholdningens livsrytme, elforbrugskontrol som produktegenskab, og information der understøtter refleksion.