Udvikling af nyt fødeapparat til slaglemøller
Forsøgsopstilling hos EUROmilling med formølle til grovformaling af kornet inden den endelige formaling på slaglemøllen. Foto: Projektgruppen.
Energiforbruget til formaling af råvarer måles på to foderstoffabrikker, og der udvikles et mere energieffektivt fødeapparat til slaglemøller. Der opstilles en energibalance på det samlede formalingssystem for at kortlægge et yderligere besparelsespotentiale, og det nye fødeapparat markedsmodnes til grovfoderfabrikker.
Der har i nærværende projekt været udført mange målinger af rigtig mange parametre. Den samlede performance for formalingsprocessen og dermed analysen omfatter således mange parametre. Ud fra dataanalyserne vurderes der god sammenhæng mellem de enkelte resultater og dermed høj troværdighed af målingerne. De dragne konklusioner anses derfor for meget troværdige.
Konklusionen opdeles i 3 delkonklusioner for:
- Resultat for energibalance,
- Resultat for nyt fødeapparat,
- Resultat for dobbeltformaling. Herunder redegøres for hvert område. Resultat for opstilling af energibalance.
Forsøgsresultaterne til opstilling af energibalancen på formalingsanlægget var fint i overensstemmelse med tidligere resultater fra andre aktører, og resultaterne vurderes som meget valide.
Energibalancen viste, at 74 procent af den tilførte el-effekt bruges til findelingen. Den tilførte effekt omdannes til varme i hhv. mel, luft og til vandfordampning. Det er også normalt, at mekanisk energi til deformation omdannes til varme. Dvs. spørgsmålet er, om der er for meget varmeenergi i forhold til den nødvendige energi til det udførte arbejde ved formalingen.
Sammenligningen med varmeudviklingen ved valsning giver en indikation. Ved at valse kornet halveres temperaturstigningen i melet. Dvs. varmeenergien halveres. Målinger af det specifikke elforbrug viser også en halvering ved at valse kornet i stedet for formaling på slaglemøllen. Dvs. der er god sammenhæng mellem det specifikke elforbrug, temperaturstigningen og strukturen i melet. Der er imidlertid en helt anden struktur på det mel, som er slået i stykker på en slaglemølle, og det mel som er valset. Det er dermed ikke umiddelbart muligt at opnå samme struktur på melet ved et lavere specifikt elforbrug.
Det kan ikke konkluderes, at det specifikke forbrug ikke kan sænkes ved mere optimal drift af slaglemøllen. Der kan således godt ligge et potentiale ved optimering af slaglemøllens drift. Virkningsgraden på 74 procent vurderes dog relativ høj.
Mere information
338-016