Vibratory Stress Relief (VSR) vejen til en mere energieffektiv og grønnere metalindustri

Projektresultat
Forsøgsopstilling med VSR foto DAMRC

Danish Advanced Manufacturing Research Center - DAMRC har valgt at være fakkelbærer for at udbrede nye og ikke anvendte teknologier i den danske industri. I bearbejdningsindustrien opstår der ofte residualspændinger, som i dag typisk behandles vha. Thermal Stress Relief (TSR) som er en dyr, tids- og energikrævende varmebehandlingsproces. DAMRC arbejder med at flytte behandlingen af residualspændinger fra TSR til teknologien Vibratory Stress Relief (VSR) som afspænder materialet vha. vibrationer, en proces som er fleksibel, billigere.

DAMRC arbejder med at flytte behandlingen af residualspændinger fra TSR til teknologien Vibratory Stress Relief (VSR) som afspænder materialet vha. vibrationer, en proces som er fleksibel, billigere, grønnere og anvendelig til flere legeringstyper end TSR. Udover legeringsbegrænsningen er TSR-processen også begrænset af varmeovnens størrelse. I nogle tilfælde bygges der specielle ovne til store emner hvilket er en kostelig affære da emnet derudover skal transporteres og opvarmes til en høj temperatur over mange timer, hvilket kræver meget energi, tid og penge. VSR er en typisk billigere, hurtigere, energibesparende og 1:1 sammenlignelig afspændingsbehandling, som kan bruges på alle typer af legeringer. VSR-behandlingen kan vare helt ned til 20 minutter pr. behandling, er ekstremt fleksibel da udstyret kan flyttes til emnets placering og er 100% elektrisk – hvor den forbrugte strøm kan komme fra grønne, vedvarende og rene strømkilder. Et af de nuværende begrænsninger på VSR-teknologien er behandling af flere emner ad gangen. DAMRC’s primære formål et at få anerkendt VSR teknologien så den kan blive en industristandard, hvor en samtidig behandling af flere emner kan foregå. Ved samtidig VSR-behandling af flere emner forventes der at kunne opnå en energi reduktion på 70-100% ift. TSR.

ELFORSK har givet støtte til et projekt hos DAMRC til et studie i bl.a. industrialisering af VSR- teknologien. DAMRC har siden da startet et studie hvori flere identiske emner behandles i resonans, modal sub-resonans eller sub-harmonisk alt afhængig af ligheden på de modale parametre. For at kunne behandle flere emner samtidigt er en standardisering af fikstur påbegyndt, hvilket er fordelagtigt for virksomhederne da målet er at der i fremtiden ikke er brug for, at en ingeniør er til rådighed for at udføre processen. DAMRC har designet det første fikstur og er nået til test-fasen.

Materialer