Værktøjer skal sikre eleffektiv bygningsdrift

Projektresultat

​​​​​​​Virksomheden EXPERO er i gang i et ELFORSK-projekt med at udvikle værktøjer, teknikker og strategier, der kan hjælpe driftsansvarlige med at gøre det nemmere og mere overskueligt at varetage driften af et CTS-anlæg.

Virksomheden EXPERO er i gang med at udvikle værktøjer, teknikker og strategier, der kan hjælpe de driftsansvarlige med at gøre det nemmere og mere overskueligt at varetage driften af et CTS-anlæg. Samtidig vil korrekt drift af systemer være med til at sikre at der opnås energibesparelser uden at det går ud over komforten. Projektets resultater forventes at være klar i slutningen af 2020.

Siden årsskiftet har EXPERO udviklet på at gøre tingene lidt smartere for at finde frem til nye enkle værktøjer og processer indenfor bygningsautomatik.

Bygningsautomatik eller CTS/BMS sidder i de fleste større erhvervsbygninger, og dets primære formål er at skabe overblik. Et overblik over bygningens tekniske installationer som eks. ventilations- og varmeanlæg og det har bl.a. til formål at reducere energiforbruget, øge komforten samt at gøre hverdagen nemmere for den driftsansvarlige. Desværre er virkeligheden ofte end anden.

I ELFORSK-projektet har EXPERO sat sig for at gøre kompleksiteten enkel, så bygningsejerne kan få udnyttelse af det store potentiale, der er i et CTS-anlæg.

Materialer