Softwareværktøj til at svare på om robotter er energieffektive

Projektresultat

PhD studerende er i gang med at indsamle data om strømforbrug under forskellige belastninger og bevægelser for en UR robot til brug i projektet.

Nyudvikling af softwareværktøjer vil indtænke energieffektivitet, når robotterne programmeres. Gennem datasæt om strømforbruget under forskellige belastninger og bevægelser af robotter er der opstillet modeller, som bruges til at forudsige strømforbruget ved forskellige programmeringer af robotten.

Kollaborative robotter gør det i dag muligt at udføre flere og flere opgaver med robotter uden afskærmning og i tæt samspil med mennesker. Kollaborative robotter bliver programmeret af brugerne ved at de rent fysisk demonstrerer, hvad robotten skal gøre. Men da brugeren ikke intuitivt indtænker energioptimering i denne programmering, fører den til at robotterne kan bruge mere strøm end de behøver. 

Der udvikles nye softwareværktøjer, der indtænker energieffektivitet, når robotterne programmeres.

ELFORSK projektet energieffektiv programmering af kollaborative robotter adresserer dette problem. Dette gøres ved at Universal Robots A/S i samarbejde med SDU udvikler nye softwareværktøjer, der indtænker energieffektivitet når robotterne programmeres.

Software til indsamle af data om strømforbrug
Værktøjer til energioptimering har behov for at indsamle data om strømforbruget. Derfor er der i projektet blevet udviklet software til at indsamle data om strømforbrug samt andre relevante parametre, mens de kollaborative robotter er i brug. Disse data kan både bruges til at analysere strømforbruget med samt forklare det via de relevante parametre.

Softwareværktøjet vil give en bruger løbende feedback på om der er lavet en energieffektiv programmering af robotten.

Indsamlede datasæt om strømforbruget under forskellige belastninger og bevægelser bruges i projektet til at opstille modeller herom. Modellerne skal bruges til at forudsige strømforbruget ved forskellige programmeringer af robotten. Derved kan et softwareværktøj give en bruger løbende feedback på om der er lavet en energieffektiv programmering af robotten.

Syddansk Universitet (SDU) og Universal Robots (UR) er færdige med projektet i 2022.

Materialer