Online værktøj sikrer optimal drift af ventilationsanlæg

Projektresultat
Foto: Teknologisk Institut

Opsætning af overvågningsudstyr på et ventilationsanlæg. Foto: Teknologisk Institut

Gennem IoT og løbende overvågning af ventilationsanlæggets komponenter og energiforbrug, er det muligt i langt højere grad end nu at sikre stabil og energiøkonomisk drift af ventilationsanlæg

Projektet har haft til formål at demonstrere mulighederne i at overgå fra tidsbaseret til tilstandsbaseret vedligehold. Hermed menes, at f.eks. filtre udskiftes efter behov og ventilationsanlæggets komponenter i øvrigt serviceres når der er behov, og ikke kun i faste intervaller.

I projektet havde vi svært ved at finde sensorer og enheder til trådløs dataoverførsel, der var tilstrækkeligt stabile.
Projektleder Søren Draborg, Teknologisk Institut.

Som en del af projektet er der udviklet et servicekoncept for optimal og energieffektiv tilstandsbaseret drift af ventilationsanlæg baseret på online driftsdata, der gøres tilgængelige gennem indbyggede sensorer og et IoT baseret styrings- og overvågningssystem.

Gennem IoT og løbende overvågning af ventilationsanlæggets komponenter og energiforbrug, er det muligt i langt højere grad end nu at sikre stabil og energiøkonomisk drift af ventilationsanlæg.

Gennem IoT og løbende overvågning af ventilationsanlæggets komponenter og energiforbrug, er det muligt i langt højere grad end nu at sikre stabil og energiøkonomisk drift af ventilationsanlæggene.

Forsøget viste at filtre tilsyneladende kan ”leve” langt længere end man skulle tro, og at overvågningen at tryktabet over filtrene derfor kan betyde at ventilationsanlæggene kan serviceres sjældnere end tilfældet er nu.
Projektleder Søren Draborg, Teknologisk Institut.

Det bliver f.eks. muligt for den driftsansvarlige og dermed serviceteknikeren at få besked i passende tid inden et filterskift, baseret på en beregning af restlevetid ud fra aktuelt tryktab. Tilsvarende muligheder vil være til stede for de øvrige anlægskomponenter som blæsere, remme, lejer, pumper og ventiler.

Der er udviklet et diagnoseværktøj, der online giver den driftsansvarlige meddelelser om uregelmæssigheder, og den sandsynlige årsag og forslag til handling.

Der er udviklet et diagnoseværktøj, der online giver den driftsansvarlige og dermed serviceteknikeren meddelelser om uregelmæssigheder, og den sandsynlige årsag, samt forslag til handling, der optimerer anlægsdriften, så serviceprocessen forenkles og optimeres. Den driftsansvarlige får løbende meddelelser om uregelmæssigheder, og den sandsynlige årsag, samt via diagnoseværktøj, herunder forslag til optimering af anlægsdriften, så processen omkring servicering forenkles og optimeres.

Projektet er udarbejdet i et samarbejde mellem projektleder Søren Draborg, Teknologisk Institut, IDA Mødecenter A/S, JT3 Klima A/S, IBM Danmark ApS og DEAS.

Materialer