Intelligent udsugning giver energieffektiv boligventilation

Projektresultat

Foto: Lindab

Ved at behovsstyre efter ventilationsbehov i forhold til fugt kan energiforbruget til en bolig reduceres med minimum 1/3.

ELFORSK-projektet har udviklet en ventil med aktuator, som styrer efter det aktuelle fugtniveau og en tilhørende bevægelsessensor til brug for ventilationen i boliger i eksisterende etageboliger.

Ved at behovsstyre efter det aktuelle ventilationsbehov i forhold til fugt i boligen kan der spares på energiregningen til opvarmning af erstatningsluften samt til ventilatoren.

Ud fra projektets resultater kan energiforbruget til den enkelte bolig reduceres med minimum 1/3

Ud fra projektets resultater kan energiforbruget til den enkelte bolig reduceres med minimum 1/3. Dette er en energibesparelse på varmeregningen samt at energiforbruget til den elektriske ventilator vil blive reduceret.

Kontroludsugning med konstant luftskifte gennem stationære ventiler er den mest udbredte ventilationsform i etageboliger. Undersøgelser viser, at der kan opnås 20% varme- og 25% elbesparelser ved behovsstyret udsugning.

Projektet har udviklet en behovsstyret let installérbar batteridrevet udsugningsventil med trådløse indeklimafølere.

Kommunikationen mellem ventil og sensorer er udviklet og det viste sig at være en markant større opgave end først antaget. På grund af udfordringen med kommunikation/software udvikling mellem enhederne var det ikke muligt at lave optimering på kommunikationen i forhold til batterilevetid inden for projektets tidsramme.

ELFORSK- projektet er udviklet i et samarbejde mellem Teknologisk Institut, Lindab A/S og New Nordic Engineering.

Materialer