Hvilke fordele giver døgnrytmelys?

Projektresultat
Lys

Foto: Pixabay

Det er et ELFORSK-projekt i gang med at undersøge. Data skal bruges som en indkøbsguide til nye energioptimerede døgnrytmebelysningsanlæg.

Med dette ELFORSK-projekt vil vi registrere og undersøge forskellige udvalgte belysningsanlæg med forskellige lystekniske grundløsninger, med henblik på at indsamle data om, hvordan de performer på bl.a. energi og flere forskellige lystekniske aspekter, samt krav jf. vejledninger og standarder.

Anlæggene undersøges bl.a. også for brugervenlighed, anvendelsesgrad og tilfredshed. Derved sammenlignes forskellige lystekniske løsninger med direkte lysende armaturer, indirekte belyste vægflader, samt forskellige lyskildetyper, RGB og tunable-white løsninger.

Belysningen er ikke blot vigtig for døgnrytmen, men afgørende for brugernes visuelle forhold (f.eks. belysningsstyrke ift. synsopgave, blænding og farvegengivelse), som også undersøges sammen med energiforbruget.

På baggrund af undersøgte anlæg, udarbejdes en oversigt som vil give et overblik over energi og øvrige lystekniske forhold som også kan anvendes i andre bygningstyper ud over plejehjem, psykiatrien mm.  

Formålet er således at undersøge allerede etablerede anlæg, indsamle/kortlægger erfaringer fra personale og brugere vedr. brugervenlighed, energieffektivitet og lystekniske kvaliteter. På længere sigt er det et ønske, at disse data vil indgå i forbindelse med udarbejdelse af tydelige retningslinjer for etablering af fremtidige ”dynamiske belysningsanlæg” anlæg i forskellige arbejdsområder i bygninger.

Døgnrytmelys kan groft sagt opdeles i følgende hovedgrupper:
  • Den ene er døgnrytmelys til almindelig, dagslysunderstøttende brug i f.eks. kontorer, skoler institutioner mm.
  • En anden anvendes hovedsageligt på døgninstitutioner mm., hvor der tillige suppleres med natbelysning, der som regel er med lavere belysningsniveauer og uden korte bølgelængder i lyset.
  • Og den tredje type indeholder også terapeutisk lys til egentlig behandling af diverse sygdomme eller tilstande, såsom (vinter-)depression, søvnløshed, stress eller lignende.

I sidstnævnte tilfælde kan lysterapi nærmest sidestilles med medicinsk behandling, og dette kræver vidtgående og specifik medicinsk forskning, således som man også ville gøre det med et nyt medicinsk præparat eller en behandling.

Det er vigtigt at belyse såvel den daglige praktiske anvendelse, døgnrytmebelysningens visuelle effekt på brugeren, lystekniske kvaliteter og ikke mindst de energimæssige aspekter.

Projektet bidrager med en erfarings- og videns baseret dokumentation i form af konkrete oversigtsskemaer med relevante informationer. Disse vil kunne anvendes i forbindelse med beslutningstagning ved etablering af nye anlæg med dynamisk døgnrytmelys.

Det er vigtigt at belyse såvel den daglige praktiske anvendelse, døgnrytmebelysningens visuelle effekt på brugeren, lystekniske kvaliteter og ikke mindst de energimæssige aspekter.

Dette dokumenteres og undersøges ved dels at registrere direkte på stedet, og dels at simulere og beregne belysningsniveauer og efterfølgende sammenligne dem med en visuelle oplevelse af lysniveauet.

Projektgruppen består af personer fra BUILD AAlborg Universitet, Aarhus Universitet og AFRY Danmark og projektet forventets afsluttet ultimo 2020.

Materialer