490 energiprojekter gør Danmark klogere

Pressemeddelelse
faktal

Arkivfoto: Pixabay

Gennem de seneste ti år er der bevilget over 8 mia. kr. til godt 1.500 projekter inden for forskning, udvikling og demonstration af energiteknologier i regi af Innovationsfonden, EUDP og ELFORSK. Aktuelt energiforskes der for godt 3,2 mia. kr.

Billigere produktion af brint, masseproduktion af brændselsceller, forbrænding inklusive lagring, vaccinekøleskabe drevet af solceller, mere effektive varmepumper og kogning af pølser med grøn elektricitet.

Sådan lyder overskrifterne på nogle af de 490 forsknings- og udviklingsprojekter, der aktuelt er i gang i regi af Innovationsfonden, EUDP og ELFORSK.

Aktuelt energiforskes der i regi af de tre programmer for godt 3,2 mia. kr. plus en betydelig egenfinansiering. Midlerne er ifølge årspublikationen Energi21, der netop er udkommet med titlen ’Grønnere, billigere, hurtigere’, en del af investeringerne i klimaløsninger, der kan gøre fossile energiteknologier irrelevante.

Energi21: Grønnere, billigere, hurtigere

Innovationsfonden, EUDP og ELFORSK giver overblik og eksempler på forskning, udvikling og ...

Med støtte til forskning, udvikling og demonstration bidrager Innovationsfonden, EUDP og ELFORSK til at nå danske klimamål og internationale klimaforpligtelser bl.a. i pagt med Verdensmålene:

Energi21: Grønnere, billigere, hurtigere

– Danmark er pioner i omstillingen fra fossile brændsler til vedvarende energi. Mange CO2-reduktioner kan høstes med den teknologi og den viden, vi har i dag, men der er fortsat meget at hente ved at videreudvikle og ved at indtænke fx digitale løsninger både i forhold til produktion og til forbrug af energi, skriver vicedirektør Annemarie Munk Riis fra Innovationsfonden, bestyrelsesformand Anne Grete Holmsgaard fra EUDP og forsknings- og udviklingsdirektør Jørgen S. Christensen fra ELFORSK/Dansk Energi i en leder i ’Grønnere, billigere, hurtigere’.

I 2020 blev der udmøntet 846 millioner kroner fra de tre programmer, der har fordelt midlerne på knap 150 nye projekter. Udover at projekterne bidrager med internationalt interessante klimaløsninger, understøtter de også udviklingen af små og mellemstore virksomheder (SMV’er).

’Grønnere, billigere, hurtigere’ tegner en række portrætter af disse virksomheder, der er i fuld gang med at skabe arbejdspladser, vækst og eksport.

Forskning, udvikling, demonstration og innovation af energiteknologier og systemløsninger kan og skal bidrage til at nå klimamålene, hvad enten de er de danske (70 procent færre udledninger i 2030 og klimaneutralitet i 2050), europæiske (minimum 55 procent i 2030) eller globale (1½-2 grader), fastslår Annemarie Munk Riis, Anne Grete Holmsgaard og Jørgen S. Christensen i lederen.