Nu kan du søge midler hos ELFORSK

Søg støtte

Smart brug af data, mønstergenkendelse, værktøjer for identifikation af potentialer og effektiviseringsmuligheder er nogle af de områder inden for bygninger og industri, som man kan søge støtte til. Ansøgningsfrist 10. oktober 2019.

Læs mere om de områder som ELFORSK søger projekter inden for i puljen for 2019 i vedlagte notat.

Dansk Energis forsknings- og udviklingsprogram, ELFORSK, støtter årligt med 25 mio. kr. projekter, som har til formål at fremme en effektiv anvendelse af el og energi, herunder fleksibel anvendelse af el og energi og muligheden for at substituere fossile brændsler med elbaserede alternativer.

ELFORSK lægger vægt på, at resultaterne udmøntes i konkrete løsninger, der kan anvendes af slutbrugerne og danne grundlag for effektiv brug af el og energi, etablering af nye arbejdspladser og eksport af effektive, grønne teknologier og den viden og knowhow, der følger af resultaterne.

Materialer