Kommuner sparer penge på drift af ventilationsanlæg

Energi22
Frederiksberg Rådhus

Frederiksberg Kommune har med 64 bimålere – heraf cirka halvdelen på ventilationsanlæg – fået flere data at trække på, når det handler om at overvåge energiforbruget på Frederiksberg Rådhus. Det giver energibesparelser. Foto: Frederiksberg Kommune.

IQ Energy Nordic og Ento Labs bruger data bl.a. fra rådhuse, skoler og daginstitutioner til at udvikle værktøj, der ved hjælp af kunstig intelligens kan skabe overblik og energieffektivisere tusindvis af ventilationsanlæg i kommunerne.

Ventilationsanlæg på større bygninger kræver opmærksomhed og kærlig pleje – ellers risikerer ejernes elregninger at blive større end nødvendigt.

– Vi har en tommelfingerregel om, at hver gang der er 100 anlæg, så kan der spares energi på 50. Af disse 50 kan der ved hjælp af rene optimeringer skæres 25 procent af forbruget, siger projektleder Jesper Kjærulff fra IQ Energy Nordic i Ballerup.

Med støtte fra ELFORSK er IQ Energy Nordic sammen med Aarhus-firmaet Ento Labs ved at sætte overvågning af kommunale ventilationsanlæg i system ved hjælp af kunstig intelligens/machine learning på data om energiforbrug, indeklima, vejr og diverse tilgængelig bygningsinformation – herunder bl.a. BBR, lokation og energimærke.

Projektet ’Optimering af ventilationsanlægs energiforbrug med kunstig intelligens’, der startede midt på sommeren 2021, inddrager data fra nye bimålere på 100 ventilationsanlæg i Frederiksberg Kommune, Rudersdal Kommune (daginstitutioner og skoler), Høje Taastrup Kommune (daginstitutioner og skoler) og Sønderborg Kommune (Center for Verdensmål). Derudover involverer projektet data fra 300 andre anlæg i bl.a. Roskilde Kommune, ligesom Ento Labs bl.a. byder ind med data fra hovedmålere opsamlet via Energinets DataHub.

Projektet er en af de cases, der bliver bragt i årspublikationen ’Energi22: Forskning viser vej mod et grønt og energieffektivt Danmark’.

Energi22: Forskning viser vej mod et grønt og energieffektivt Danmark

Innovationsfonden, EUDP og ELFORSK understøtter udviklingen af et klimaneutralt og geopolitisk ...

– Ved at kombinere vores viden om energy management med Ento Labs knowhow om selvlærende algoritmer kan vi skabe bedre overblik og sikre, at de ventilationsanlæg, der bruger for meget energi, bliver drevet mere energieffektivt, siger Jesper Kjærulff om digitaliseringen, hvor maskinmestre, ingeniører og andre teknikere kan drage nytte af data fra overvågning 24/7/365.

I stedet for at bruge tid på manuel inspektion og egne analyser kan personalet med det nye værktøj prioritere trimninger, justeringer og fysiske forbedringer, så anlæggene hurtigt er i optimal fx drift efter tekniske fejl, ferieændringer og døgnvariationer.

De potentialer, systemet opdager, omsættes i et energistyrings- og overvågningscenter til konkrete aktioner i forhold til CTS-styring, teknisk service og adfærd. De mulige handlinger formidles til driftspersonalet, som i samarbejde med energistyringscenteret implementerer, registrerer og overvåger effekten.

Ventilationsprojektet løber frem til sommeren 2023, men allerede nu er IQ Energy Nordic og Ento Lab ved at udvikle pakkeløsninger til kommuner og andre bygningsejere. Beregninger viser ifølge Jesper Kjærulff, at indsatsen på Frederiksberg Kommune har en tilbagebetalingstid på knap to år, mens den i Høje Taastrup er på lidt over tre år.

– Vi kan hjælpe kommunerne med at drifte deres anlæg, så de kan spare energi og penge - som minimum uden tab af komfort, siger Jesper Kjærulff.

Nyttige data til rådhuset

Energirådgiver Esmir Masleša fra Frederiksberg Kommune har med 64 bimålere – heraf cirka halvdelen på ventilationsanlæg – fået flere data at trække på, når det handler om at overvåge energiforbruget på Frederiksberg Rådhus.

– Det, vi kan se indtil videre, er, at de fleste ventilationsanlæg kører fint. Der var dog nogle, der opførte sig anderledes, end de burde bl.a. uden for rådhusets normale åbningstider, så vi har optimeret på driften, siger Esmir Masleša og fastslår, at data giver nyttig viden, der kan bidrage til at skære energiforbrug, spare penge og CO2 samt – i dialog med brugerne – et bedre indeklima.

Næste fokusområde er it-afdelingens køleanlæg, der bruger rigtig meget elektricitet og er i drift døgnet rundt. Også her kan bimålerne formentlig bidrage med viden som basis for handling. Ventilationsanlæg på skoler kan – efter en evaluering af ELFORSK-projektet – også blive et mål for skærpet opmærksomhed.