En intelligent styring til bygningsdrift lærer både bygning og brugeres særpræg
Et af de to nye ventilationsanlæg. Foto: Teknologisk Institut
Forskningsprojektet ”Smart Ready Building Control” er ved at udarbejde en intelligent styring af indeklimaet særligt tilpasset brugerne. Den selvlærende, prædiktive løsning skal både optimere indeklimaet og energiforbruget. Styringen udvikles og demonstreres over en to-årig projektperiode i ingeniørforeningen IDA’s hovedkvarter.
Der er i dag en lang række løsninger til energioptimering af bygningsinstallationer, men det kan være kompliceret at få disse til at spille sammen. Ofte er det derfor kun en begrænset del af potentialet, der realiseres. Det igangværende ELFORSK-støttet projekt tager skridtet videre og vil automatisere de optimeringer, der i dag normalt er for ressourcekrævende.
I projektet udvikles og demonstreres en selvlærende, prædiktiv styring, som bygger ovenpå en CTS-løsning og kan levere det bedst mulige indeklima tilpasset brugeren ved samtidig optimering af energiforbruget.
Udvikles kravspecifikation
Projektet har været i gang siden august 2021 og er pt. en tredjedel inden i projektperioden, hvor der har været arbejdet med kravspecifikation, KPI’er, brugerinddragelse og opgradering af CTS.
Opgradering af CTS- systemet
Der har været stort fokus på at få opgraderet og tilpasset hele ventilationssystemet og CTS-systemet. Det har betydet at samtlige ventilationsanlæg og kanaler er blevet opgraderet til en større kapacitet, reguleringsspjæld har fået tilføjet flowmåling og CTS-systemet er blevet opgraderet. Denne opgradering har givet en god indsigt i hvilke styringsproblematikker der skal arbejdes med fremadrettet i projektet.
Kravspecifikation
Kravspecifikation og KPI’er har der været arbejdet med på 3 fronter; Brugerens ønsker, Indeklima og energi samt kommunikationsprotokol mellem CTS og IoT-parterne. Det har udmøntet sig i en overordnet strategi for styring og software, der sikrer det bedst mulige indeklima med lavest mulige energiforbrug og med brugeren i centrum.
Med hensyn til den digitale infrastruktur er der sikret adgang til næsten alle CTS-punkter i IDA, ligesom der arbejdes på online adgang til energidata, som skal bruges til at kalibrere de dynamiske modeller og sikre at energiforbruget ikke stiger på grund af fejl i anlægget, som ellers ofte ville blive opdaget meget senere.
Brugerens ønsker
Brugerne er løbende blevet informeret via foldere, der i et ikke teknisk sprog forklarer hele processen og gerne skulle være med til at give dem et større forståelse og ejerskab, og tillige give de bedste forudsætninger for at tilvejebringe det bedst mulige indeklima med det lavest mulige energiforbrug.
I tillæg til den løbende kommunikation og inddragelse er der på den antropologiske front, igangsat en spørgeskemaundersøgelse, som suppleres med interview, hvilket vil blive færdiggjort og analyseret i den kommende periode.
I den perfekte verden kunne vi tilpasse bygningerne fuldstændigt til brugerne. I nogle tilfælde er det desværre ikke muligt. Et eksempel fra IDA er, at der her er en fantastisk udsigt over havneområdet, men hvor det ligeledes om sommeren er det nødvendigt at bruge solafskærmningen, for at opretholde det ønskede indeklima, hvilket går ud over udsigten. I sådanne situationer er det vigtigt at brugerne har en forståelse for hvordan bygningen fungerer, og at hvis solafskærmningen manuelt køres op, så vil det medføre en øget temperatur i lokalet. Det er altså vores opgave igennem formidling at klæde brugerne på til at træffe disse beslutninger på et oplyst grundlag.
Asger Skød Søvsø, Teknologisk Institut, er projektleder og det udvikles i et samarbejde mellem IDA som demosite, Pro-Automatik som CTS-leverandør samt Neogrid Technologies som leverandør af den intelligente styring. Projektet er færdigt sommer 2023, hvor slutrapporten kan hentes på elforsk.dk.