Projektdatabase

Projektdatabasen indeholder alle de projekter, som ELFORSK har støttet med midler. Der er en kort introduktion af projekternes formål og kontakt information for de igangværende projekter. For de projekter, som er færdige, er der en slutrapport med resultater, som du kan down loade.

Viser 1 - 25 af 136
Projekt nummer
221-496435
Projektperiode: 2023 - 2025
Viegand Maagøe A/S

Projektet ”Machine Learning til Energi- og Procesoptimering (MLEEP)” vil integrere machine learnings algoritmer direkte i 5 danske industrivirksomheder – alle med forskellige problemstillinger og udfordringer – og forsøge at belyse potentialer, muligheder og barrierer ved anvendelsen af kunstig intelligens til energi- og procesoptimeringer af produktionsanlæg.

Projekt nummer
353-029
Projektperiode: 2021 - 2023
Teknologisk Institut

Projektet afprøver en ny IoT sensor teknologi baseret på induktion. Der udvikles en styrringsstrategi til besparelse af elforbrug på plejecentre med anvendelse af den nye induktionsteknologi.

Projekt nummer
353-009
Projektperiode: 2021 - 2023
Alflow

Projektet vil udvikle en teknologi, der gør det muligt at koge faste fødevarer som fx kødprodukter hurtigt, energieffektivt og uden kvalitetsforringelser. 

Projekt nummer
353-006
Projektperiode: 2021 - 2023
IQ Energy Nordic

Projektet afdækker og realiserer potentialer for energibesparelser på særligt ventilationsanlæg i kommunale bygninger ved brug af kunstig intelligens på data om energiforbrug, indeklima, vejr og tilgængelige bygningsinformation så som BBR, lokation og energimærke.

Projekt nummer
353-005
Projektperiode: 2021 - 2023
Teknologisk Institut

Projektet udvikler metoder med tilhørende værktøj til optimering af energiforbrug og identifikation af energisparepotentialer i industrivirksomheder

353-033_foto_end
Projekt nummer
352-033
Projektperiode: 2020 - 2022
Teknologisk Institut

Der er udviklet et koncept og en prototype for adaptiv svejseudsugning, for adaptiv svejseudsugning, hvor den udsugede luftmængde justeres til det aktuelle behov under hensyntagen til arbejdsmiljøet.

Projektet udvikler og demonstrerer nye intelligente løsninger til procesventilation med reducerede luftmængder, mindre anlæg, mindre energiforbrug til lufttransport og effektive muligheder for luftrensning, varmegenvinding og recirkulation.

352-032_foto_fan
Projekt nummer
352-032
Projektperiode: 2020 - 2022
Teknologisk Institut

Projektet har udviklet et nyt ventilationskoncept til ventilering af højloftede lokaler i Nordeuropa. Eksempler på højloftede lokaler er idrætshaller, lagerbygninger, industrihaller mv.

I projektet udvikles en ny metode til reduktion af elforbruget til ventilation, opvarmning og køling i store højloftede rum ved udnyttelse af kontrolleret træk/opblanding med omrøringsventilatorer. Projektet griber fat om vingedesignet og intelligent styring.

Projekt nummer
352-008
Projektperiode: 2020 - 2024
BUILD - Institut for Byggeri, By og Miljø, Aalborg Universitet

Dette projekt introducerer en nyudviklet følertype til måling af luftstrømme, som i forhold til traditionelle følere reducerer systemets tryktab med 10-30 Pa pr. føler. Følertypen har derudover andre fordele i forhold til traditionelle følere.

Projekt nummer
351-058
Projektperiode: 2019 - 2021
Dansk Energi Management

Projektet har bekræftet, at der er store elbesparelser at hente på ændret adfærd i industrivirksomheder. Hos en af testvirksomhederne er der opnået en 5%-effektivisering kWh/ton produceret plast på én lokation.

Projektet vil videreudvikle et allerede afprøvet og implementeret koncept til energibesparelser i storkøkkener.

351-057_foto
Projekt nummer
351-057
Projektperiode: 2019 - 2021
FoulingCure ApS

Projektet har vist at et nyt anti-fouling system kan forebygge energitab og større driftstab fra varmevekslere.

Projektet vil demonstrere konceptet anti-foulingsystem for pladevarmevekslere.

351-033_foto5
Projekt nummer
351-033
Projektperiode: 2019 - 2021
Teknologisk Institut

Projektet har udviklet en IoT-løsning til intelligent styring og overvågning af ventilationsbaseret indeklimasystem til eksisterende og nye kontorbyggerier.

Projektet udvikler ”IoT-iTS” – en IoT baseret løsning til intelligent styring og overvågning af HVAC installationer i eksisterende og nye kontorbyggerier.

Projekt nummer
351-032
Projektperiode: 2019 - 2020
Himmerlands Energi- og Miljøforening

En gennemgang af SMV-virksomheder indikerer, at der er et besparelsespotentiale  på mellem 5 og 20% af elforbruget, som der vil være en samfundsøkonomisk gevinst ved at få realiseret.

Via casestudies viser vi, hvordan konkrete energi- og indeklimamålinger (data) kan give Xtra Small produktionsvirksomheder et incitament til at gennemføre energieffektivisering, konvertering til elbaseret opvarmning og indføre energistyring.

Projekt nummer
351-030
Projektperiode: 2019 - 2023
Teknologisk Institut

Projektet udvikler retningslinjer for korrekt kombinationsvalg af indblæsningsprincipper samt valg af styringsstrategi ift. den givne belastning, lokalets møblering og geometri. 

351-022_foto
Projekt nummer
351-022
Projektperiode: 2019 - 2021
Teknologisk Institut

Projektet har udviklet et nyt værktøj til behovsafdækning for dampforbrugende systemer.

Dampproduktion i industrien er for nuværende primært baseret på traditionelle fossilt fyrede kedelløsninger. Den grønne omstilling fra fossile til vedvarende energikilder kræver der bl.a. udvikles teknologier for energieffektiv eldrevet dampproduktion. I den sammenhæng er højtemperaturvarmepumper en attraktiv mulig, idet spildvarme, fjernvarme eller anden varme­kilde kan konverteres til damp med høj virkningsgrad. 

Test af EFV-sensor hos Princeton University 351-020
Projekt nummer
351-020
Projektperiode: 2019 - 2019
BUILD - Institut for Byggeri, By og Miljø, Aalborg Universitet

Resultaterne viser, at EFV-føleren er et lovende alternativ til måling af lufthastigheder i ventilationskanaler, uden at det medfører mærkbart tryktab i kanalsystemet.

Målekomponenter, som anbringes i ventilationskanaler i et ventilationssystem, øger systemets tryktab og dermed energibehovet til lufttransport. Dette forprojekt introducerer en nyudviklet følertype til måling af luftstrømme, og vil demonstrere proof-of-concept.

351-016_foto_end
Projekt nummer
351-016
Projektperiode: 2019 - 2022
InVentilate ApS

Projektet har udviklet en prisbillig, skånsom og energieffektiv facadeintegreret decentral mikroventilationsløsning til etagebyggeri.

Projektet udvikler en arkitektonisk smuk og skånsom facadeintegreret decentral rumbaseret mikroventilationsløsning til lejligheder. Løsningen bliver renoveringsvenlig, energieffektiv og prisbillig sammenlignet med andre centrale- og decentrale løsninger. Et intelligent system­samspil opnås med behovsstyring på rumniveau og nem driftsovervågning. 

Projekt nummer
351-014
Projektperiode: 2019 - 2020
Transition ApS

Nye værktøjer målrettet SMV’ere skaber fokus på databaseret energiledelse, og skal sikre flere energibesparende projekter.

Små og mellemstore virksomheder (SMV’er) oplever, at det er kompliceret at komme i gang med databaseret energiledelse. I projektet gennemføres en undersøgelse af SMV’ers konkrete ønsker til energiledelse, og der udvikles materiale og kurser til at opkvalificere installatører, der er den primære kilde til viden om energieffektivisering for SMV’er.

350-052_foto
Projekt nummer
350-052
Projektperiode: 2018 - 2022
Teknologisk Institut

Der er udviklet og opbygget en inddamper med vanddamp som kølemiddel, der har til formål at teste den nyudviklede Rotrex-kompressor.

Projektet vil gennem en blanding af teoretiske analyser og målinger i laboratoriet medvirke til at sikre, at fremtidige højtemperaturvarmepumpesystemer til industrien baseret på vanddamp bliver udviklet og afprøvet.

350-039_foto
Projekt nummer
350-039
Projektperiode: 2018 - 2021
Teknologisk Institut

Projektet har vist at der ved simple software kan realiseres energibesparelser svarende til 22% af det samlede energiforbrug, som bruges til køl og frys i den danske restaurationsbranche.

Projektets formål er på baggrund af el-, temperatur- og brugsdata fra køleanlæg i restaurationsbranchenat detektere gemte potentialer i form af mulige energisparetiltag, behov for proaktivt vedligehold samt adfærdsregulering.

 

Projekt nummer
350-038
Projektperiode: 2018 - 2021
DTU Mekanik

Projektet viser, at elektrificering er mulig og teknisk gennemførlig for en væsentlig del af det danske industrielle procesopvarmningsbehov. Det er fundet, at behovet for brændsler kan reduceres til 10 % af den nuværende anvendelse, mens den resterende anvendelse kan elektrificeres.

Formålet med projektet er at vise realiseringsmulighed og optimal tilgang for at substituere procesvarme fra forbrænding af fossile brændstoffer med 100 % el-baseret varme.

Graf: Gasforbrug som funktion af slurryflow før ”datavask”.
Projekt nummer
350-035
Projektperiode: 2018 - 2020
Teknologisk Institut

Det er muligt at opstille energinøgletal for produktionsvirksomheder med komplicerede produktionsprocesser uden besvær. Så virksomheder kan tjekke deres energiforbrug for at vurdere om energieffektiviteten kan forbedres.

Ved operationelle nøgletal forstås nøgletal af en sådan kvalitet, at de bl.a. kan benyttes til at identificere årsager til faldende energieffektivitet samt troværdig dokumentation af effekten af energibesparelsestiltag.

Foto: Teknologisk Institut
Projekt nummer
350-025
Projektperiode: 2018 - 2020
Teknologisk Institut

Gennem IoT og overvågning af ventilationsanlægs komponenter og energiforbrug er det muligt i langt højere grad at sikre en stabil og energiøkonomisk drift af anlægget.

Projektet udvikler et nyt servicekoncept for drifts- og vedligeholdelsesovervågning. Via IoT overvågning får virksomhedens egen serviceorganisation eller et servicefirma online drifts- og energidata for det enkelte ventilationsanlæg, og kan dermed ændre tidsbaseret vedligehold til tilstandsbaseret vedligehold.