Projektdatabase

De selvregulerende egenskaber af væskestyringen har vist energibesparelser på 15% per afrimningscyklus sammenlignet med den trykstyrede afrimning. Besparelserne vokser når afrimningstiden forlænges fordi trykstyringsmetoder bruger mere energi, når isen er blevet fjernet.

Projektets idé var at tage 2 kendte komponenter: en kondenserende kedel og en væske-vand eller luft-vand varmepumpe og bygge dem sammen på en ny og utraditionel måde. Modsat det forventede kunne varmepumpen dække hele varmebehovet i perioden medio maj – ultimo september.

Det er projektgruppens forventning, at sammenkoblingen af BSim og PackCalc vil fremme valg af de mest energioptimale løsninger inden for køleanlæg og varmepumper.

Projektet har resulteret i fem beregningsprogrammer og tre tekniske rapporter. Videreudviklingen af beregningsværktøjet fortsætter i ELFORSK-projektet 342-051 som fokuserer på interaktionen mellem PackCalc og BSim. 

Energibalancen viste, at 74 procent af den tilførte el-effekt bruges til findelingen. Den tilførte effekt omdannes til varme i hhv. mel, luft og til vandfordampning. Det er også normalt, at mekanisk energi til deformation omdannes til varme.

Projektet har vist, at der ikke er dramatisk forskel på de tre forskellige reguleringskoncepter. Det interessante i denne sammenhæng er, at den  kontinuerlige drift med tilpasset fordampningstemperatur gav lavest affugtning. Da denne drift samtidig giver bedst COP - og også marginalt mindre kuldebehov - giver det anledning til at anbefale at fortsætte med at udvikle dette koncept. 

Konklusionen på projektet blev at køleanlægget ikke var egnet til dynamisk sugetryksregulering på grund af den måde køleanlægget er opbygget og anvendes. Der burde have været valgt flere forskellige køleanlæg til projektet, for at kunne finde et repræsentativt køleanlæg.

Projektet har resulteret i udvikling af to PC-programmer, tilsammen kaldet Kompressor Toolbox.

Kemien mellem den enkelte energirådgiver og virksomheden er afgørende for realiseringen af besparelser – og dette forhold er i dag ikke nødvendigvis optimalt. Dette kan løses ved en nøjere planlægning af det første møde, så elselskabet ved, hvem i virksomheden man skal møde – og man finder en passende personmatch.

Der er skabt en fælles værktøjskasse og vidensbase indenfor emnet. Det er hermed blevet nemmere at konsekvensberegne på alternative valg, og der er skabt en terminologi, som reducerer risikoen ved misforståelse ved kommunikation mellem anlæggets mange aktører.