Energioptimal håndtering af luftens fugtighed i et supermarked
Gennem kontrollerede forsøg i et klimakammer på DTU måles samspillet mellem A/C systemer og kølesystemer på en række parametre. På det grundlag identificeres en strategi for energioptimal håndtering af luftens fugtighed. Til sidst i projektet afprøves strategien i et supermarked.
Forsøgene i klimakammer viser, at når den absolutte luftfugtighed kommer under 4-5 g/kg, så dannes der ingen eller kun megen lidt rim på fordamperne. Et fugtindhold på 4-5 g/kg svarer til en relativ luftfugtighed på ca. 30% ved en lufttemperatur på 20° C.
Målinger i et supermarked (foretaget af Danfoss) viser, at middelværdien af luftfugtighed over køle- og frostmøblerne i åbningstiden er under 6 g/kg 34 % af tiden og under 8 g/kg 87% af tiden.
Ud fra sammenhængen mellem luftens fugtighed og dannelsen af kondens og rim på fordamperen i kølereolen kunne en simuleringsmodel vise, at det energiøkonomisk kun kan anbefales at affugte luften, hvis der samtidig er et ønske om at køle luften i butikken.
Af de tre reguleringsstrategier giver fordampertryksregulering, som er en ontinuerlig drift, hvor fordamperens temperatur tilpasses kølebehovet mindst pårimning, både af frostgondolen og af kølereolen. Effekten er størst for kølereolens vedkommende, hvor mængden af rim og kondens er størst. Da denne drift samtidig giver bedst COP - og også marginalt mindre kuldebehov - kan energibesparelsen komme op på 17,5 %.
Ud fra sammenhængen mellem fugtighed i luften og pårimning af fordamperne, fundet ved forsøgene, kan det økonomisk og energimæssigt kun betale sig at fjerne fugten med et klimaanlæg, hvis man samtidig ønsker en køling af luften – ellers vil affugtningen i klimaanlægget bruge mere strøm, end der bliver sparet på køle- og frostmøblerne.
Det blev vist, at der er en betydelig sammenhæng mellem fugtigheden i luften og dannelsen af rim på fordamperne. Dette er derfor væsentligt at tænke på ved opbygningen af supermarkeder - befugtningen af luften i frugt- og grøntafdelingerne må helst ikke være tæt på, så det påvirker køle- og frostmøblerne.
Projektet har vist, at der ikke er dramatisk forskel på de tre forskellige reguleringskoncepter. Det interessante i denne sammenhæng er, at den kontinuerlige drift med tilpasset fordampningstemperatur gav lavest affugtning. Da denne drift samtidig giver bedst COP - og også marginalt mindre kuldebehov - giver det anledning til at anbefale at fortsætte med at udvikle dette koncept.
Mere information
337-111