Projektdatabase

Projektets har udviklet og testet nye loftsløsninger af lys i kombination med akustik-elementer kan være med til at reducere energiforbruget og højne indlæring og trivslen.

Der blev videre udarbejdet og anvendt en “state of the art” testmetode i et digitalt miljø med brug af VR-briller og hovedtelefoner med visualiseringer og et akustisk lydbillede.

De selvregulerende egenskaber af væskestyringen har vist energibesparelser på 15% per afrimningscyklus sammenlignet med den trykstyrede afrimning. Besparelserne vokser når afrimningstiden forlænges fordi trykstyringsmetoder bruger mere energi, når isen er blevet fjernet.

Resultaterne i projektet har ikke givet et entydigt svar på, hvordan elhandelsselskaberne kan påbegynde udvikling af en forretning baseret på Smart Grid teknologier. Tværtimod er der flere udfordringer, der spiller ind i forhold til en forretningsmodel baseret på Smart Grid teknologier.

Dette projekt er delt i to meget forskellige dele. DEL A er udviklingen af Flindt Pullerten, som vandt ELFORSK Prisen 2014. DEL B er udviklingen af et blændfrit armatur til Slagelse Sygehus som med dynamisk belysning giver store fordele for patienter og personale. 

Det er projektgruppens forventning, at sammenkoblingen af BSim og PackCalc vil fremme valg af de mest energioptimale løsninger inden for køleanlæg og varmepumper.

Projektet har resulteret i fem beregningsprogrammer og tre tekniske rapporter. Videreudviklingen af beregningsværktøjet fortsætter i ELFORSK-projektet 342-051 som fokuserer på interaktionen mellem PackCalc og BSim. 

Analyserne viste en dokumenterbar effekt ved at udlevere elspareskinner til forbrugerne med en gennemsnitlig elbesparelse på ca. 160 kWh/år pr. husstand. Til gengæld var det sværere at påvise effekter af skoleundervisning samt af informative elregninger, der blev fulgt op af telefoninterviews.

Projektet har vist, at der ikke er dramatisk forskel på de tre forskellige reguleringskoncepter. Det interessante i denne sammenhæng er, at den  kontinuerlige drift med tilpasset fordampningstemperatur gav lavest affugtning. Da denne drift samtidig giver bedst COP - og også marginalt mindre kuldebehov - giver det anledning til at anbefale at fortsætte med at udvikle dette koncept. 

Projektet har resulteret i udvikling af to PC-programmer, tilsammen kaldet Kompressor Toolbox.

Der er skabt en fælles værktøjskasse og vidensbase indenfor emnet. Det er hermed blevet nemmere at konsekvensberegne på alternative valg, og der er skabt en terminologi, som reducerer risikoen ved misforståelse ved kommunikation mellem anlæggets mange aktører.