Energieffektiv belysning i det offentlige rum

Projektperiode: 2011 - 2017
Bygninger
Vinder af ELFORSK Prisen 2014

Den udviklede Flindt Pullert vandt ELFORSK Prisen 2014. Prisen blev overrakt af forhenværende Klima-, Energi- og forsyningsminister Rasmus Helveg Petersen på Energiens Topmøde i TAP1 i København. Foto: Casper Helmer. 

Dette projekt er delt i to meget forskellige dele. DEL A er udviklingen af Flindt Pullerten, som vandt ELFORSK Prisen 2014. DEL B er udviklingen af et blændfrit armatur til Slagelse Sygehus som med dynamisk belysning giver store fordele for patienter og personale. 

Resultat

DEL A - Flindt Pullerten

Blændfri udendørsbelysning: har været et eksemplarisk eksempel på, at man er gået fra forskning, videre til en reelt prøveopstilling, så til et costum-produkt. Denne proces har samlet muliggjort og overbevist en stor dansk producent om at introducere og optage produktet i deres samlede produktkatalog.

Projektets resultater har på 3 år ført til et konkret kommercielt produkt, der kan købes af alle.

Produktet er blevet vist på en række Internationale messer fra 2012-17 - her i blandt; Light&Building Frankfurt, Stockholm Furniture&Lightfair, ICFF New York, Euroluce Milano mm.

Flindt Pullerten passer ind en lang række steder: Og er allerede placeret i en lang række forskellige miljøer: Langs diverse stier i det offentlige rum, på pladser, i parker, i skove, i havnemiljøer på moler, lufthavne og hos private i indkørsler mm.

Produktet er i 2016 blevet introduceret i nye version og kan ud over den lysegrå udgave også fåes i en Corten udgave. Flindt Pullerten kan nu også købes med forskellige former for styring, fx med mulighed for at spare endnu mere på energiforbruget.

Resultatet af projektet håber vi samtidig kan bane vejen for nye LED produkter indenfor udendørsbelysning, hvor der vil være et stort potentiale for energibesparelser i mange år frem.

Projektet har dermed både haft en kommerciel effekt, der kan give omsætning og arbejdspladser, samt en energimæssig, som kan være med til at sænke det danske elforbrug på udendørsbelysning.

Flindt Pullerten er, ud over Danmark, solgt i en række andre lande: Danmark, Norge Sverige, England, Irland, Skotland, Tyskland, Frankrig, Spanien, Italien, Rusland, Japan, USA, Singapore mm.

Erfaringerne fra denne del af projektet bliver samtidigt brugt i projektets andel del om blændfri indendørsbelysning på sygehuse. Her pågår udviklingen i samarbejde med SBI og DTU Fotonik.

Denne del af projektet vandt ELFORSK Prisen 2014. 

DEL B - Blændfrit armatur til Slagelse Sygehus

Takket være projekttilskuddet fra ELFORSK, har en forholdsvis mindre elektronik virksomhed i Rødby, fået mulighed for bruge mange ressourcer på at udvikle en moderne belysningsløsning. De har kunnet forfølge deres firmastrategi indenfor udvikling af LED-baserede løsninger. Og nu ikke kun som underleverandør til større producenter på belysningsmarkedet, men nu også som producerende leverandør af egne højteknologiske belysningsarmature med udgangspunkt i behov indenfor egen region og behov, der ikke allerede findes som hyldevarer på markedet.

Projektgruppen har haft mulighed for at trække på Danmarks bedste videnskabelige ekspertise inden for LED og lysstyring. Uden ELFORSK havde vi aldrig kunnet bringe os konkurrencemæssigt på højde med de store internationale producenter. Resultatet er blevet et blændfrit armatur i tre forskellige længder. Armaturet er designet, så det er nemt at montere og rengøre. Det er modstandsdygtigt med lang levetid og tilbyder en elbesparelse på ca. 45 procent.

Som et supplement til standardarmaturet har projektgruppen udviklet en lysstyring, der gør det muligt at afprøve LED-teknologiens potentiale for ikke energimæssige fordele (Non Energy Benefits – NEB). Den dynamiske styring kan variere ikke alene i lysintensitet, men også veksle frit i farvetemperatur fra varm hvidt (2.700 Kelvin) til en mere kold temperatur (op til 6.500 Kelvin). På den måde vil belysningsløsningen understøtte den naturlige døgnrytme hos både patienter og personale. Armatur og styring er undervejs testet, målt og verificeret på DTU Fotoniks avancerede Quality Lab, så Slagelse Sygehus kan være sikker på at få en belysningsløsning, der er optimeret i forhold til de specifikke behov.

Slagelse Sygehus valgte i 2016 at bestille de første 100 armature med både DALI styring og den udvidet version med Dynamisk Dagslysstyring.

Slagelse Sygehus har i 2017 fået ny teknisk ansvarlig, og sygehuset er nu i gang med at se på, hvor vidt de kan blive nødsaget til at skifte hele deres akustiske loft ud, da leverandøren ikke længere findes på markedet. Det synes samtidig at knibe med at kunne fremskaffe loftpaneler i de pågældende størrelser. LedLight Component afventer hospitalets beslutning. Om det skal levere flere armature afhænger af Slagelse Sygehus vælger et helt nyt loftsystem eller om de beholder det system som armaturet DUO er designet til.

LedLight Component er i kontakt med andre hospitaler som har samme lofter og armaturer og derfor står i samme situation.

Kombinationen af høj energieffektivitet, lang levetid, fleksibilitet og regulerbart giver os helt nye muligheder for at bidrage til et mere produktivt samfund. Der er skabt et enestående netværk mellem forskere, designere, producenter og slutbrugere, og vi råder på DTU Fotonik over et af verdens mest avancerede laboratorier. Så vi har et fantastisk udgangspunkt for at kunne gøre en forskel, ikke bare for Danmark, men i hele Europa hvor de gammeldags lyskilder er ved at blive udfaset.

Projektdeltagere

Louis Poulsen Lighting A/S
Morten Lyhne Design
BUILD - Institut for Byggeri, By og Miljø, Aalborg Universitet
DTU Fotonik
Out-Sider A/S

Økonomi

Bevillingsår
2011
Tilskud
Kr. 1.049.000
61%
Egenfinansiering
Kr. 662.000
39%
Total budget
Kr. 1.711.000
Timer
1.550