Projektdatabase

Projektet viser, at elektrificering er mulig og teknisk gennemførlig for en væsentlig del af det danske industrielle procesopvarmningsbehov. Det er fundet, at behovet for brændsler kan reduceres til 10 % af den nuværende anvendelse, mens den resterende anvendelse kan elektrificeres.

Projektet har bevist at man kan minimere omkostningerne ved det daglige energiforbrug ved at anvende fleksible, vedvarende energikilder på en effektiv måde og samtidig tage højde for usikkerhederne, der kan være.

De selvregulerende egenskaber af væskestyringen har vist energibesparelser på 15% per afrimningscyklus sammenlignet med den trykstyrede afrimning. Besparelserne vokser når afrimningstiden forlænges fordi trykstyringsmetoder bruger mere energi, når isen er blevet fjernet.

Den udviklede systemløsning kombinerer naturlig ventilation med diffus loftsindblæsning og udnyttelse af aktive betondæks termiske egenskaber og kan levere både ventilation og kø­ling til kontorbyggeri året rundt.

Der er udviklet og testet et færdigt koncept for en Desiccant Dugpunktskøler, DDC-enhed, som både kan anvendes ved sommer- og vinterbetingelser som ventilations- og airconditionenhed.

På baggrund af de gennemgåede resultater kan det konkluderes at hele det variable hastighedsspænd for SynRM-drevsystemet præsterer godt. Løsningen baseret på flux-linkage med estimering af positionen med adaptive PI-parametre og den aktive dæmpning med virtuelle positiv impedans er foretrukket og anbefalet af projektet.

Anvendelse af indirekte fordampningskøling kan være mere effektivt end termisk drevne absorptions- og adsorptionsmaskiner. Resultaterne viser at der kan opnås energibesparelser ved anvendelse af vedvarende varmekilder med lav temperatur.

Det er projektgruppens forventning, at sammenkoblingen af BSim og PackCalc vil fremme valg af de mest energioptimale løsninger inden for køleanlæg og varmepumper.

Punktefterfødere er særdeles effektive, man kan bruge betydeligt mindre efterfødere end tidligere antaget, og teknologien er relativt let at anvende. Der blev opnået en maksimal besparelse på 1,63 kWh pr. produceret emne. En nærmere analyse af de støbte emner viste, at de støbte skiver deformeredes forskelligt afhængig af efterføderens størrelse og den anvendte legering.

Interviews med 22 familier, der deltager i elselskabet NOE’s del af det store FEEDBACK-projekt (338-020), har vist, at en ugentlig meddelelse om det aktuelle elforbrug enten pr. SMS eller e-mail får forbrugerne til at overveje deres vaner. Den ugentlige besked er med til at synliggøre elforbruget og giver forbrugerne en følelse af kontrol. 

Projektet har resulteret i fem beregningsprogrammer og tre tekniske rapporter. Videreudviklingen af beregningsværktøjet fortsætter i ELFORSK-projektet 342-051 som fokuserer på interaktionen mellem PackCalc og BSim. 

Projektet har omfattet to ph.d.-forløb på hhv. AAU og DTU, hvor der er opbygget to typer konvertere, der kan øge spændingen fra decentral elproduktion (brændselsceller og solceller) fra 20-60 V til 400 Vdc.

Projektet har vist, at der ikke er dramatisk forskel på de tre forskellige reguleringskoncepter. Det interessante i denne sammenhæng er, at den  kontinuerlige drift med tilpasset fordampningstemperatur gav lavest affugtning. Da denne drift samtidig giver bedst COP - og også marginalt mindre kuldebehov - giver det anledning til at anbefale at fortsætte med at udvikle dette koncept. 

Der kan spares megen energi ved at udforme sugehov og afskærmning korrekt, og potentialet vil være endnu større ved at bruge passiv indblæsning på kølestrengen.

Projektet har resulteret i udvikling af to PC-programmer, tilsammen kaldet Kompressor Toolbox.

Det eksperimentelle arbejde har givet ny, enestående viden om og forståelse for, hvordan strømning af smelte i indløbssystemer kontrolleres.

Projektets resultater har vist, at den grundlæggende danske forskning inden for magnetgear ligger på et meget højt internationalt niveau.

Der er skabt en fælles værktøjskasse og vidensbase indenfor emnet. Det er hermed blevet nemmere at konsekvensberegne på alternative valg, og der er skabt en terminologi, som reducerer risikoen ved misforståelse ved kommunikation mellem anlæggets mange aktører.