Projektdatabase

Projektdatabasen indeholder alle de projekter, som ELFORSK har støttet med midler. Der er en kort introduktion af projekternes formål og kontakt information for de igangværende projekter. For de projekter, som er færdige, er der en slutrapport med resultater, som du kan down loade.

Viser 1 - 14 af 14
352-010_foto
Projekt nummer
352-010
Projektperiode: 2020 - 2022
BUILD - Institut for Byggeri, By og Miljø, Aalborg Universitet

Projektet har undersøgt, hvordan dynamiske elprisprodukter indvirker på husstandes elforbrug og hverdagspraksisser. Resultaterne peger på, at det har ingen eller marginal effekt på husstandes energiforbrug, når prisen på en kWh varierer i løbet af dagen.

Fleksibel elafregning bliver gradvist mere udbredt blandt danske husstande. Men hvilken be­tydning har det for husstandes elforbrug? Vil det føre til mere effektiv anvendelse af el? For nogle husstande vil det måske medføre højere elforbrug, mens det for andre vil reducere el­forbruget. Der mangler helt afgørende viden om dette. Derfor undersøger dette projekt, hvorvidt nogle typer af husstande er mere tilbøjelige til at vælge fleksibel elafregning end andre, og hvilken betydning fleksible priser har for forskellige typer af husstandes elforbrug. 

Lysende pære i stik
Projekt nummer
348-030
Projektperiode: 2016 - 2019
BUILD - Institut for Byggeri, By og Miljø, Aalborg Universitet

Resultaterne peger på, at hvidt lys under almindelige forhold ikke er nok til at påvirke oplevet temperatur væsentligt og at der derfor kræves lys, der er mere farvemættet eller som ikke er påvirket af dagslyset. Effekten af farvetemperatur lader til at forsvinde efter en halv times tilvænning til omgivelserne.

Bolig på Søborg Hovedgade, Foto SBi.
Projekt nummer
346-031
Projektperiode: 2014 - 2018
BUILD - Institut for Byggeri, By og Miljø, Aalborg Universitet

I betragtning af, at det er første gang, at etageboliger opføres med baggrund i BOLIG+ dogmerne, er resultatet ganske flot. Ikke alle dogmer er opfyldt fuldstændigt, men tilstrækkeligt til at vise, at BOLIG+ dogmerne er god reference for fremtidigt byggeri.

Ældre parcelhus
Projekt nummer
345-048
Projektperiode: 2013 - 2015
BUILD - Institut for Byggeri, By og Miljø, Aalborg Universitet

Projektets formål har været at fremme energieffektiviseringen, såsom energirenovering og oliefyrskonvertering af danske parcelhuse særligt uden for fjernevarmeforsynede områder og i områder med mindre økonomisk overskud.

Varmepumpe og elforbrug 341-020
Projekt nummer
341-020
Projektperiode: 2009 - 2011
BUILD - Institut for Byggeri, By og Miljø, Aalborg Universitet

Projektet dokumenterer, at når en energieffektiv teknologi som en varmepumpe tages i anvendelse, så sker der ofte samtidig ændringer i den hverdagspraksis, som teknologien indgår i, og derved høstes den potentielle teknisk mulige besparelse ikke fuldt ud.

kontormiljø og lysregulering 340-036
Projekt nummer
340-036
Projektperiode: 2008 - 2010
BUILD - Institut for Byggeri, By og Miljø, Aalborg Universitet

Resultaterne viser, at metoden til justering af belysning, som hidtil er blevet benyttet i litteraturen, ikke er egnet til at generalisere i forhold til brugernes præferencer for belysningsniveau og korreleret farvetemperatur.

Sommerhuse
Projekt nummer
340-019
Projektperiode: 2008 - 2010
BUILD - Institut for Byggeri, By og Miljø, Aalborg Universitet

Resultaterne heraf og af tidligere gennemførte kortlægninger af tekniske besparelsespotentialer er udmøntet i et overskueligt idekatalog med anvisninger og anbefalinger til forskellige grupper af sommerhusbrugere og –aktører.

Projekt nummer
339-005
Projektperiode: 2007 - 2008
BUILD - Institut for Byggeri, By og Miljø, Aalborg Universitet

Værktøjet benytter data fra den obligatoriske energimærkningsordning og gør dem tilgængelige for brugerne i en form, der gør det muligt at sammenligne bygningens energiforbrug og CO2-udledning med andre tilsvarende bygninger.

Arbejdsplads
Projekt nummer
338-035
Projektperiode: 2006 - 2007
BUILD - Institut for Byggeri, By og Miljø, Aalborg Universitet

Det danske pilotprojekt, sat sammen med det Canadiske: Newsham et al., 2008. Individual control of electric lighting in a daylit space. Lighting Research and Technology, viser et besparelsespotentiale på omkring 25 % - og forsøgspersonerne gav udtryk for, at de i høj grad regulerede efter dagslyset i rummet.

Børnehave børn
Projekt nummer
338-030
Projektperiode: 2006 - 2009
BUILD - Institut for Byggeri, By og Miljø, Aalborg Universitet

I projektet er der indsamlet viden om, hvilken betydning lyskvalitet har for daginstitutionsbørns velvære, evne til at fokusere, koncentrere sig og opfatte.

Sommerhus
Projekt nummer
336-066
Projektperiode: 2004 - 2006
BUILD - Institut for Byggeri, By og Miljø, Aalborg Universitet

Elforbruget i sommerhuse stiger, mens elforbrug i almindelige helårsboliger ligger relativt fast. Undersøgelsen viser, at tendensen til et stadig større elforbrug i sommerhuse vil fortsætte de næste 10 år og nærme sig 1.000 GWh, mere præcist 961 GWh i 2015 mod 735 GWh i dag. Undersøgelsen tegner et billede af de typer af sommerhuse, der findes i Danmark. Omdrejningspunktet har været en matrice med 13 kategorier af sommerhuse.

Projekt nummer
335-024
Projektperiode: 2003 - 2005
BUILD - Institut for Byggeri, By og Miljø, Aalborg Universitet

I projektet er der kortlagt tilgængelige data om skolers elforbrug, bygningsforhold og elevtal til nøgletal, som skoler kan bruge til at benchmarke egne forbrugsdata.

Bolig
Projekt nummer
334-026
Projektperiode: 2002 - 2005
BUILD - Institut for Byggeri, By og Miljø, Aalborg Universitet

Analyse af 50.000 husstandes elforbrug og detaljerede målinger på elforbruget i 100 husstande fulgt op af kvalitative interviews.