Projektdatabase

Resultaterne fra dette projekt opfordrer til udnyttelse af moderne dæmpningssystemer, samtidig med at der tages størst mulige hensyn til brugerne og brugerkomfort. 

Resultaterne peger på, at hvidt lys under almindelige forhold ikke er nok til at påvirke oplevet temperatur væsentligt og at der derfor kræves lys, der er mere farvemættet eller som ikke er påvirket af dagslyset. Effekten af farvetemperatur lader til at forsvinde efter en halv times tilvænning til omgivelserne.

I projektet er der udviklet et værktøj, der understøtter hele forløbet i forbindelse med fotovisualisering af belysningsløsninger.

Resultaterne viser et besparelsespotentiale ved brug af manuel regulering, som vokser med størrelsen af det tilbudte belysningsstyrkeinterval. Som tidligere forskning har vist, er der også en stor besparelse at hente ved brug af et lavt udgangspunkt, frem for et højt udgangspunkt ved de større afprøvede intervaller.

Projektet giver forslag til en metode som vurderes at medføre færre fejlvurderinger, men som skal testes efterfølgende i forbindelse med videreudvikling af systemet. Den udviklede prototype består af et kamera og software. Softwaren bruges til at analysere billederne og derefter til regulering af belysningsforholdene i lokalet. 

Projektet har udviklet en prototype på en dynamisk arbejdslampe, der kan udnytte LED-lyskildernes fortrin inden for fleksibilitet og reguleringsevne.

Lysets indvirkning på hjernens kemi er derfor en ikke uvæsentlig faktor i dagligdagen og man kan ligefrem tale om sundt og usundt lys. I hospitalssektoren, hvor patienterne i forvejen er ramt af en forringet sundhedstilstand vil det være særdeles oplagt at anvende denne viden til at få patienterne hurtigere i bedring til såvel nationaløkonomisk gavn som til patientens gode.

Resultaterne viser, at metoden til justering af belysning, som hidtil er blevet benyttet i litteraturen, ikke er egnet til at generalisere i forhold til brugernes præferencer for belysningsniveau og korreleret farvetemperatur.

Konklusionen er, at der er mange systemer derude med hver deres måde at indstille, styre- og eller regulere på.

Det danske pilotprojekt, sat sammen med det Canadiske: Newsham et al., 2008. Individual control of electric lighting in a daylit space. Lighting Research and Technology, viser et besparelsespotentiale på omkring 25 % - og forsøgspersonerne gav udtryk for, at de i høj grad regulerede efter dagslyset i rummet.

I projektet er der indsamlet viden om, hvilken betydning lyskvalitet har for daginstitutionsbørns velvære, evne til at fokusere, koncentrere sig og opfatte.

Den udviklet en systematik og et værktøj til sikring af, at der i bygninger bliver valgt og installeret en hensigtsmæssig energieffektiv styring af lyset. Den udviklede systematik lægger op til et nært samarbejde mellem aktørerne og beskriver almindelige automatikløsninger og funktioner i et sprog, der kan være fælles for alle aktørerne.

Projektet har vist, at det er muligt at udforme arbejdslamper, så de i sig selv opfylder DS 700-kravene vedr. belysningsstyrker på arbejdsemne og arbejdsbord med en installeret effekt på kun 22 W. Herved kan behovet for almenlys nedsættes betydeligt, så der opnås en elbesparelse på ca. 25 pct. i forhold til typiske belys­ningsanlæg, som de udføres i dag.

Projektet har udviklet en række integrerede design- og miljøstrategier for fremtidens kontormiljøer (New Ways of Working), hvor arkitektoniske, teknologiske, indretningsmæssige og organisatoriske hensyn forenes.