Projektdatabase
Projektdatabasen indeholder alle de projekter, som ELFORSK har støttet med midler. Der er en kort introduktion af projekternes formål og kontakt information for de igangværende projekter. For de projekter, som er færdige, er der en slutrapport med resultater, som du kan down loade.
Ved at justere og kontrollere flow- og tryk af køle-smøremidler i den spåntagende proces, primært ved fræseprocesser, sigter dette projekt mod at kunne reducere industriens energiforbrug. Det tilstræbes, at emnets geometri og overfladekvalitet, samt værktøjets levetid forbliver upåvirket af støtteprocessernes ændrede flow og tryk.
Fleksibel elafregning bliver gradvist mere udbredt blandt danske husstande. Men hvilken betydning har det for husstandes elforbrug? Vil det føre til mere effektiv anvendelse af el? For nogle husstande vil det måske medføre højere elforbrug, mens det for andre vil reducere elforbruget. Der mangler helt afgørende viden om dette. Derfor undersøger dette projekt, hvorvidt nogle typer af husstande er mere tilbøjelige til at vælge fleksibel elafregning end andre, og hvilken betydning fleksible priser har for forskellige typer af husstandes elforbrug.
Dette projekt introducerer en nyudviklet følertype til måling af luftstrømme, som i forhold til traditionelle følere reducerer systemets tryktab med 10-30 Pa pr. føler. Følertypen har derudover andre fordele i forhold til traditionelle følere.
Gennem et succesfuldt Elforsk-projekt har vi påvist reduktion af energiforbrug med op mod 99% ved brug af VSR til materialenormalisering i stedet for varmebehandling (TSR). Som påpeget af de involverede industrivirksomheder skal projektet her automatisere, dokumentere teknologien og tilpasse den til industriens typiske emnestørrelser.
Gennem optimering af processer i spåntagende bearbejdning, primært dreje- og fræseprocesser, sigter dette projekt mod at reducere industriens energiforbrug. Via modal analyse optimeres bearbejdningsparametre for stabil og vibrationsfri bearbejdning. Antagelsen er, at en optimeret proces har lavere energiforbrug, hvilket søges bevist gennem komparativ analyse.
Målekomponenter, som anbringes i ventilationskanaler i et ventilationssystem, øger systemets tryktab og dermed energibehovet til lufttransport. Dette forprojekt introducerer en nyudviklet følertype til måling af luftstrømme, og vil demonstrere proof-of-concept.
Projektet retter sig mod byggeriets beslutningstagere og udførende, og foreslår el-besparende lysanlæg, der passer i kontorer og klasseværelser.
Formålet med dette projekt er at eftervise, at energibehovet til komfortkøling kan reduceres yderligere ved at anvende udeluftkøling og termisk energilagring ved hjælp af PCM.
Formålet med dette projekt er at analysere energibesparelsespotentialet ved yderligere forøgelse af kølekapaciteten ved diffus loftsindblæsning.
Projektet vil kortlægge designstrategier til lavere indlejret energi og driftsenergi i byggeri.