Projektdatabase

Projektet viser, at energibesparelser og øget medarbejdertilfredshed, kan opnås med et dynamisk
kontormiljø, såfremt det udformes under hensyntagen til medarbejderes præferencer for indeklima og øvrige behov i forhold til arbejdsmiljø.

Projektet har vist at der ved simple software kan realiseres energibesparelser svarende til 22% af det samlede energiforbrug, som bruges til køl og frys i den danske restaurationsbranche.

Projektets resultater dokumenterer, at der ved at gå fra en vurdering af enkeltkomponenterne ved laboratorieventilation til en helhedsvurdering af de komponenter der indgår, kan der opnås samme sikkerhedsniveau med lavere energiforbrug.

Forsøgene med de 4 styringsstrategier i samarbejde med familien i EFH, viser at man ikke kan udvikle en tilfredsstillende styringsstrategi uden at inddrage brugerne. Således vil brugerne ikke være tilfredse med indeklimaet, hvis de ikke har indflydelse på styringen.

Radio og især tv kan i høj grad bruges til at nå et stort antal danskere – sandsynligvis også danskere uden særlig interesse for klimaområdet - hvis man kæder klimatemaet på programmer, der henvender sig til en bred målgruppe.

Projektets formål har været at kortlægge det eksisterende marked for minibarer og ud fra dette at udvikle en positivliste for minibarer samt letforståeligt informationsmateriale om energibevidst indkøb. I vejledningen er beskrevet, hvorfor man bør interessere sig for minibarernes energiforbrug, og der er givet gode råd til både indkøb og til drift af minibarer.

Gennem indsamling af eksisterende data og udførelse af laboratorieforsøg etableres et teknisk grundlag for identificering af de mest energieffektive udsugningskomponenter til bolig- og industriventilation. Resultaterne udnyttes til udvikling af en energimærkningsordning for emhætte, sugehove, malesprøjtebokse og stinksssskabe.

Projektet viste, at hotellernes kultur er afgørende for, hvordan man ser på involvering af medarbejderne i el-besparelser, og for hvilke metoder der er egnede det enkelte sted. To hovedkulturer - ’De traditionsorienterede’ og ’De udviklings-orienterede’ - er blevet synlige i projektet. De to kulturer er kendetegnet ved grundlæggende forskelle i værdier, arbejdsformer og brug af teknologi.