Guide til varmegenvinding fra industrielle rensningsanlæg på baggrund af 2 cases

Projektperiode: 2016 - 2018
Industri
Varmegenvinding spildevand

Spildevandet cirkuleres en ekstra gang, inden det løber ud i kloakken. Spildevandet afkøles i varmepumpen, inden det ledes videre ud til kloakken. Illustration fra Verdo.

Genbrug varmen fra spildevand og spar penge og energi - samtidig med at du forbedrer renseprocessen og vandmiljøet. 

Projektbeskrivelse

Fødevarevirksomheder har ofte et meget stort vandforbrug og dermed tilsvarende spildevandsmængde. Temperaturen i spildevandet kan være høj og udgør dermed et potentiale for energigenvinding. Temperaturen har desuden stor betydning for rensningsprocessen, da for høje eller lave temperaturer kan medføre et unødigt stort elforbrug. Derfor foretages en analyse af to industrielle rensningsanlæg for at afdække potentialet for energibesparelser ved at udnytte overskudsvarmen og sikre korrekt temperatur i rensningsprocessen ved hjælp af varmepumper. Resultaterne samles i en guide til screening af potentialet for varmegenvinding fra rensningsanlæg på fødevarevirksomheder.

Resultat

Dette projekter har vist, at varmen fra spildevand sparer virksomheder for mange penge, når energien genbruges. 

VIA University Horsens har i samarbejde med Aqua Service og Verdo foretaget undersøgelser af spildevandsprocesser hos fødevarevirksomhederne Danpo, BHJ og HKScan Danmark, for at se om der er energi at hente i spildevandet - og det er der!

For at udnytte energibesparelsen skal spildevandsprocesserne typisk optimeres, og projektet har vist at renseprocessen også bliver forbedret, hvis virksomhederne følger anbefalingerne.

Projektet har udviklet en guide til at gennemgå virksomheders spildevands-setup, og et beregningsværktøj til at fastlægge potentialet for at genbruge varmen i spildevandet. For at udnytte energibesparelsen skal spildevandsprocesserne typisk optimeres, og projektet har vist at renseprocessen også bliver forbedret, hvis virksomhederne følger anbefalingerne. Det gør at virksomheden skal betale mindre i afledningsafgift og derfor får en besparelse. 

Den samlede tilbagebetalingstid for virksomhederne er 4-5 år, hvis man investerer i optimering af processerne. 

Der er blevet eftervist et stort potentiale i at trække varmen ud af spildevandet og i en af de tre case-virksomheder svarer energibesparelsen til opvarmning af ca. 550 boliger om året. 

Projektdeltagere

Aqua Service
Verdo Go Green A/S
DHI
Danpo A/S
BHJ A/S

Økonomi

Bevillingsår
2016
Tilskud
Kr. 800.000
53%
Egenfinansiering
Kr. 710.654
47%
Total budget
Kr. 1.510.654
Timer
1.583