Faglig slutrapport

Slutrapporten skal oplyse om, hvordan projektet har opfyldt projektets formål i forhold til projektansøgningen.

Slutrapporten skal oplyse om formål, proces, de opnåede resultater, og hvordan resultaterne anvendes videre frem. Den skal rettes mod en bred læserskare.

Slutrapporten skal fremsendes til ELFORSK på projektets slutdato jf. kontrakten.

Slutrapporten danner grundlag for en vurdering af, om projektets mål er opfyldt i overensstemmelse med ansøgningen.

Det skal slutrapporten indeholde
 

SLUTRAPPORT

Slutrapporten skrives på dansk og skal indeholde følgende:

  • En forside med projektets titel, projektnummer og slutdato
  • Projektets formål
  • Resume af projektets proces, anvendt metode og opnåede resultater
  • Engelsk resumé af formål, resultater og videre anvendelse af resultater
  • Konklusion af projektets resultater, herunder en beskrivelse af den opnåede energibesparelse/energieffektivitet i projektet
  • Perspektivering og den videre anvendelse af resultaterne
  • Oversigt over gennemførte formidlingsaktiviteter i projektperioden.
  • Foto som illustrerer projektet med fototekst.

Vedlæg også et billede fra projektet til brug for offentliggørelsen af projektet.

Bilag til slutrapporten

Slutrapporten skal indeholde en oversigt over:

  • Publicerede videnskabelige artikler skrevet i projektperioden
  • Dokumenter og konference indlæg skrevet og afholdt i projektperioden 
  • Artikler med angivelse af i hvilke magasiner (med datering)
  • Links til videoer m.v. (med datering)
  • Øvrige formidlingsaktiviteter.

Offentliggørelse

Slutrapporten lægges på ELFORSKs  hjemmeside i projektdatabasen til download. Herudover vises det danske og engelske resumé på energiforskning.dk