Projektdatabase

Projektet har bekræftet, at der er et stort potentiale for energibesparelser ved brug af data i bygninger, det kræver dog en aktiv involvering af brugerne. Der blev opnået energibesparelser på 7,7 % - 20 % i projektet.

100 energieffektiviseringsprojekter fra forskellige segmenter inden for erhvervsvirksomheder, offentlige institutioner og boliger gør energirådgivere, den energiansvarlige eller sælgere i stand til på en enkelt måde at kunne belyse NEB'er og dermed de reelle tilbagebetalingstider for energieffektiviseringsprojekter frem for udelukkende at fokusere på energibesparelsen.

Alt i alt med de teknologiske udfordringer nedbrudt som defineret i fase 1 projektet, øjnes muligheden for at realisere et danskproduceret hybridsystem (CopenHybrid), der kan blive en dominerende spiller på markedet for hybridsystemer og køre sig i stilling til effektivt take-off for markedet forventeligt om 5 år.

Ved at synliggøre sidegevinsterne øges sandsynligheden for, at beslutningstageren vurderer energispareprojektet som attraktivt at gennemføre og lader sig inspirere til flere energispareprojekter.

På baggrund af pilotforsøgene kan det konkluderes, at der er betydelige besparelser at hente ved at optimere installation og drift af kombinerede anlæg til opvarmning og mælkekøling.

Projektet omfatter første fase i en ambitiøs satsning, der frem til 2014 skal resultere i et armatur og en lygtemast, der med solceller, mini-vindmølle og LED-lyskilder kan forbedre lyskvaliteten på vejene med et markant lavere energiforbrug.

I projektet er der afprøvet positive erfaringer med coatede pumper på ventilatorer i landbruget, hvor belastningen er størst. Coating af ventilatorer i svinestalde kan forebygge en forøgelse af elforbruget med 5-10 % på grund af tilsmudsning.

Kun 2-5 % af ilten kan optages i dambrugsvandet ved at anvende de gængse beluftningsteknologier, og potentialet for energieffektivisering er derfor stort.

Med afsæt i kortlægningen fra ELFORSK-projekt 336-066 har projektgruppen projekteret tre prototyper på fremtidens sommerhuse med et energiforbrug, der er mindst 30 % lavere end referencerne fra 336-066.

Projektets formål var at udvikle metoder til at vurdere, hvorledes elforbruget til ventilationen i områder med risiko for brand og farlige stoffer, sikkerheds- og brandmæssigt forsvarligt, kan minimeres og styres efter behov, ud fra en nuanceret og risikobaseret vurdering samt eventuelt gennem målinger.

De mest markante forbedringer ses ikke overraskende på gamle slidte pumper. Men selv på nogle af de fabriksnye pumper giver coatingen virkningsgradsforbedringer på 12-14 %.

I gennemsnit reducerede de 30 familier deres standby-forbrug til en tredjedel - men med store indbyrdes variationer. Projektgruppen anbefaler, at pakker med relevante tekniske spare-hjælpemidler markedsføres, hvor man køber tv- og pc-udstyr.

En række cases har vist, hvorledes elovnes virkningsgrad kan hæves med overskuelige tiltag samt redegjort for elsparepotentialet, og hvorledes dette potentiale kan realiseres, især med overgang til den mere effektive direkte opvarmning.

Tre forskellige typer af forbrugere har gennem en periode på 1-2 år været koblet op på systemet, og den generelle konklusion hidtil er, at systemet har virket rigtigt godt for forbrugeren, der endvidere har et godt økonomisk incitament til at være afbrydelig kunde.

Projektet har givet øget viden om de bygningstekniske forhold, der har betydning for natkøling, men det er ikke lykkedes at simulere energiforbruget ved at anvende optimerede styringsstrategier.

Programmet som er udviklet tager hensyn til mange forskellige ting og er derfor et rimelig komplekst og avanceret program, som henvender sig specielt til personer, som beskæftiger sig med projektering og optimering af svømmehaller - både eksisterende og nye. De nyudviklede ventilationsmodeller er implementeret i standardversionen af BSim-programpakken og stilles således frit til rådighed for alle brugerne.

Simuleringerne og målingerne viser som supplement til de primære undersøgelser, at kølebehovet til køling af serverrum årligt er langt større end kølebehovet til nedkøling af kontorlokaler. Dette forstærkes ekstremt, hvis anlægget ikke er udstyret med frikølingsmuligheder til gratis køling af serverrum i vinterperioden.