Projektdatabase

Projektet har bekræftet, at der er et stort potentiale for energibesparelser ved brug af data i bygninger, det kræver dog en aktiv involvering af brugerne. Der blev opnået energibesparelser på 7,7 % - 20 % i projektet.

De selvregulerende egenskaber af væskestyringen har vist energibesparelser på 15% per afrimningscyklus sammenlignet med den trykstyrede afrimning. Besparelserne vokser når afrimningstiden forlænges fordi trykstyringsmetoder bruger mere energi, når isen er blevet fjernet.

Resultaterne i projektet har ikke givet et entydigt svar på, hvordan elhandelsselskaberne kan påbegynde udvikling af en forretning baseret på Smart Grid teknologier. Tværtimod er der flere udfordringer, der spiller ind i forhold til en forretningsmodel baseret på Smart Grid teknologier.

Alt i alt med de teknologiske udfordringer nedbrudt som defineret i fase 1 projektet, øjnes muligheden for at realisere et danskproduceret hybridsystem (CopenHybrid), der kan blive en dominerende spiller på markedet for hybridsystemer og køre sig i stilling til effektivt take-off for markedet forventeligt om 5 år.

Projektet omfatter første fase i en ambitiøs satsning, der frem til 2014 skal resultere i et armatur og en lygtemast, der med solceller, mini-vindmølle og LED-lyskilder kan forbedre lyskvaliteten på vejene med et markant lavere energiforbrug.

Det er projektgruppens forventning, at sammenkoblingen af BSim og PackCalc vil fremme valg af de mest energioptimale løsninger inden for køleanlæg og varmepumper.

Projektet har resulteret i fem beregningsprogrammer og tre tekniske rapporter. Videreudviklingen af beregningsværktøjet fortsætter i ELFORSK-projektet 342-051 som fokuserer på interaktionen mellem PackCalc og BSim. 

Analyserne viste en dokumenterbar effekt ved at udlevere elspareskinner til forbrugerne med en gennemsnitlig elbesparelse på ca. 160 kWh/år pr. husstand. Til gengæld var det sværere at påvise effekter af skoleundervisning samt af informative elregninger, der blev fulgt op af telefoninterviews.

Projektet har vist, at der ikke er dramatisk forskel på de tre forskellige reguleringskoncepter. Det interessante i denne sammenhæng er, at den  kontinuerlige drift med tilpasset fordampningstemperatur gav lavest affugtning. Da denne drift samtidig giver bedst COP - og også marginalt mindre kuldebehov - giver det anledning til at anbefale at fortsætte med at udvikle dette koncept. 

Projektet har resulteret i udvikling af to PC-programmer, tilsammen kaldet Kompressor Toolbox.

Der er skabt en fælles værktøjskasse og vidensbase indenfor emnet. Det er hermed blevet nemmere at konsekvensberegne på alternative valg, og der er skabt en terminologi, som reducerer risikoen ved misforståelse ved kommunikation mellem anlæggets mange aktører.