Projektdatabase

Projektet viser, at elektrificering er mulig og teknisk gennemførlig for en væsentlig del af det danske industrielle procesopvarmningsbehov. Det er fundet, at behovet for brændsler kan reduceres til 10 % af den nuværende anvendelse, mens den resterende anvendelse kan elektrificeres.

De selvregulerende egenskaber af væskestyringen har vist energibesparelser på 15% per afrimningscyklus sammenlignet med den trykstyrede afrimning. Besparelserne vokser når afrimningstiden forlænges fordi trykstyringsmetoder bruger mere energi, når isen er blevet fjernet.

Resultaterne i projektet har ikke givet et entydigt svar på, hvordan elhandelsselskaberne kan påbegynde udvikling af en forretning baseret på Smart Grid teknologier. Tværtimod er der flere udfordringer, der spiller ind i forhold til en forretningsmodel baseret på Smart Grid teknologier.

Der er udviklet og testet et færdigt koncept for en Desiccant Dugpunktskøler, DDC-enhed, som både kan anvendes ved sommer- og vinterbetingelser som ventilations- og airconditionenhed.

Anvendelse af indirekte fordampningskøling kan være mere effektivt end termisk drevne absorptions- og adsorptionsmaskiner. Resultaterne viser at der kan opnås energibesparelser ved anvendelse af vedvarende varmekilder med lav temperatur.

Det er projektgruppens forventning, at sammenkoblingen af BSim og PackCalc vil fremme valg af de mest energioptimale løsninger inden for køleanlæg og varmepumper.

Punktefterfødere er særdeles effektive, man kan bruge betydeligt mindre efterfødere end tidligere antaget, og teknologien er relativt let at anvende. Der blev opnået en maksimal besparelse på 1,63 kWh pr. produceret emne. En nærmere analyse af de støbte emner viste, at de støbte skiver deformeredes forskelligt afhængig af efterføderens størrelse og den anvendte legering.

Projektet har resulteret i fem beregningsprogrammer og tre tekniske rapporter. Videreudviklingen af beregningsværktøjet fortsætter i ELFORSK-projektet 342-051 som fokuserer på interaktionen mellem PackCalc og BSim. 

Analyserne viste en dokumenterbar effekt ved at udlevere elspareskinner til forbrugerne med en gennemsnitlig elbesparelse på ca. 160 kWh/år pr. husstand. Til gengæld var det sværere at påvise effekter af skoleundervisning samt af informative elregninger, der blev fulgt op af telefoninterviews.

Projektet har vist, at der ikke er dramatisk forskel på de tre forskellige reguleringskoncepter. Det interessante i denne sammenhæng er, at den  kontinuerlige drift med tilpasset fordampningstemperatur gav lavest affugtning. Da denne drift samtidig giver bedst COP - og også marginalt mindre kuldebehov - giver det anledning til at anbefale at fortsætte med at udvikle dette koncept. 

Der kan spares megen energi ved at udforme sugehov og afskærmning korrekt, og potentialet vil være endnu større ved at bruge passiv indblæsning på kølestrengen.

Projektet har resulteret i udvikling af to PC-programmer, tilsammen kaldet Kompressor Toolbox.

Det eksperimentelle arbejde har givet ny, enestående viden om og forståelse for, hvordan strømning af smelte i indløbssystemer kontrolleres.

Der er skabt en fælles værktøjskasse og vidensbase indenfor emnet. Det er hermed blevet nemmere at konsekvensberegne på alternative valg, og der er skabt en terminologi, som reducerer risikoen ved misforståelse ved kommunikation mellem anlæggets mange aktører.