Projektdatabase

De selvregulerende egenskaber af væskestyringen har vist energibesparelser på 15% per afrimningscyklus sammenlignet med den trykstyrede afrimning. Besparelserne vokser når afrimningstiden forlænges fordi trykstyringsmetoder bruger mere energi, når isen er blevet fjernet.

Der blev gennemført i alt 2x 16 simulerede hoftealloplastik operationer på stuer med hhv. LAF og TAF ventilation. Halvdelen af forsøgene er endvidere foretaget med reduceret (50 %) friskluftskifte således at hvert set-up er foretaget med 8 gentagelser. Hvert af de 32 forsøg blev udført med samme opsætning af rengøring, udstyrsplacering, forsøgspersoner og bevægemønstre. Der blev under forsøgene foretaget måling af kimtal, partikler og sporgas, samt driftsmåling af energiforbrug.

Det er projektgruppens forventning, at sammenkoblingen af BSim og PackCalc vil fremme valg af de mest energioptimale løsninger inden for køleanlæg og varmepumper.

Projektet har resulteret i fem beregningsprogrammer og tre tekniske rapporter. Videreudviklingen af beregningsværktøjet fortsætter i ELFORSK-projektet 342-051 som fokuserer på interaktionen mellem PackCalc og BSim. 

Projektet viste også, at butikkernes ønske om mere lys på varerne, spændende lyseffekter og generelt bedre lys i butikken vægter langt højere end energibesparelser.

Projektet har vist, at der ikke er dramatisk forskel på de tre forskellige reguleringskoncepter. Det interessante i denne sammenhæng er, at den  kontinuerlige drift med tilpasset fordampningstemperatur gav lavest affugtning. Da denne drift samtidig giver bedst COP - og også marginalt mindre kuldebehov - giver det anledning til at anbefale at fortsætte med at udvikle dette koncept. 

Projektet har resulteret i udvikling af to PC-programmer, tilsammen kaldet Kompressor Toolbox.

Projektet viser, at der er behov for flere indsatser rettet imod kommunerne.

Et kvalitativt fokusgruppeinterview og en opfølgende kvantitativ spørgeskemaundersøgelse har vist, at lederne af de små og mellemstore virksomheder i høj grad mangler viden om det reelle besparelsespotentiale og om mulighederne for at bruge elnetselskabernes vederlagsfri energirådgivning.

Der er skabt en fælles værktøjskasse og vidensbase indenfor emnet. Det er hermed blevet nemmere at konsekvensberegne på alternative valg, og der er skabt en terminologi, som reducerer risikoen ved misforståelse ved kommunikation mellem anlæggets mange aktører.