Projektdatabase

Resultatet af analyserne viser mod forventningerne, at der ikke kan findes en signifikant sammenhæng mellem vinduesstørrelsen og brugen af elektrisk belysning. Selv om der kan spores visse tendenser til den forventede sammenhæng, er materialet ikke tilstrækkeligt til at bekræfte hypotesen.

Projektet dokumenterer, at når en energieffektiv teknologi som en varmepumpe tages i anvendelse, så sker der ofte samtidig ændringer i den hverdagspraksis, som teknologien indgår i, og derved høstes den potentielle teknisk mulige besparelse ikke fuldt ud.

Rensningsteknologier, som genererer ozon, øger niveauet af ozon i indeluften, hvorved koncentrationen af ultrafine partikler kan øges. Partikler genereres ved reaktion mellem ozon og flygtige organiske forbindelser i rummet. Fem luftrensningsteknologier er afprøvet under boratorieforhold og i et ubenyttet kontorrum.

Der er i projektet udviklet en numerisk metode til beregning af latent varmelagring i konstruktioner, der indeholder faseskiftende materiale.

Resultaterne viser, at metoden til justering af belysning, som hidtil er blevet benyttet i litteraturen, ikke er egnet til at generalisere i forhold til brugernes præferencer for belysningsniveau og korreleret farvetemperatur.

Projektets formål har derfor været at udvikle et værktøj som kan beregne apparaters elforbrug og besparelsespotentiale til nybyggeriet og energirenoveringsprojekter, så rådgivere og bygherrer kan foretage retfærdige vurderinger af forskellige el- og varmebesparende strategier set i et helhedsperspektiv.

Resultaterne heraf og af tidligere gennemførte kortlægninger af tekniske besparelsespotentialer er udmøntet i et overskueligt idekatalog med anvisninger og anbefalinger til forskellige grupper af sommerhusbrugere og –aktører.

Konklusionen er, at der er mange systemer derude med hver deres måde at indstille, styre- og eller regulere på.

Projektet har fokuseret på tre metoder af passiv klimatisering dvs. naturlig ventilation, jordkøling og nattekøling, der sker optimal udnyttelse af kølepotentialet i udeluften og i jorden ved bygningerne.

På baggrund af sommerhusenes store forskellighed anbefaler ekspertgruppen en kortlægning af energiforbruget i sommerhuse ud fra byggeteknisk standard, bestykning med tekniske apparater og udstyr og ud fra brugsmønster.

Værktøjet benytter data fra den obligatoriske energimærkningsordning og gør dem tilgængelige for brugerne i en form, der gør det muligt at sammenligne bygningens energiforbrug og CO₂-udledning med andre tilsvarende bygninger.

Det danske pilotprojekt, sat sammen med det Canadiske: Newsham et al., 2008. Individual control of electric lighting in a daylit space. Lighting Research and Technology, viser et besparelsespotentiale på omkring 25 % - og forsøgspersonerne gav udtryk for, at de i høj grad regulerede efter dagslyset i rummet.

I projektet er der indsamlet viden om, hvilken betydning lyskvalitet har for daginstitutionsbørns velvære, evne til at fokusere, koncentrere sig og opfatte.

Den udviklet en systematik og et værktøj til sikring af, at der i bygninger bliver valgt og installeret en hensigtsmæssig energieffektiv styring af lyset. Den udviklede systematik lægger op til et nært samarbejde mellem aktørerne og beskriver almindelige automatikløsninger og funktioner i et sprog, der kan være fælles for alle aktørerne.

Hensigten med projektet er at belyse samspillet mellem arkitektur og energi i et helhedsperspektiv for nybyggeri. Samspillet mellem arkitektur og energi belyses gennem fire temaer: Dagslys, Solvarme, Råhus og Teknik.

Elforbruget i sommerhuse stiger, mens elforbrug i almindelige helårsboliger ligger relativt fast. Undersøgelsen viser, at tendensen til et stadig større elforbrug i sommerhuse vil fortsætte de næste 10 år og nærme sig 1.000 GWh, mere præcist 961 GWh i 2015 mod 735 GWh i dag. Undersøgelsen tegner et billede af de typer af sommerhuse, der findes i Danmark. Omdrejningspunktet har været en matrice med 13 kategorier af sommerhuse.

Projektet har vist, at det er muligt at udforme arbejdslamper, så de i sig selv opfylder DS 700-kravene vedr. belysningsstyrker på arbejdsemne og arbejdsbord med en installeret effekt på kun 22 W. Herved kan behovet for almenlys nedsættes betydeligt, så der opnås en elbesparelse på ca. 25 pct. i forhold til typiske belys­ningsanlæg, som de udføres i dag.

Projektet har udviklet en række integrerede design- og miljøstrategier for fremtidens kontormiljøer (New Ways of Working), hvor arkitektoniske, teknologiske, indretningsmæssige og organisatoriske hensyn forenes.

Projektet gør det muligt for By og Byg at deltage i IEA Task 31 om optimering af facader og reguleringssystemer. 

I projektet er der kortlagt tilgængelige data om skolers elforbrug, bygningsforhold og elevtal til nøgletal, som skoler kan bruge til at benchmarke egne forbrugsdata.

Selv om bygningsreglementet p.t. forhindrer brug af behovsstyret ventilation, kan man med fordel anvende passive, fugtstyrede udeluftventiler, så længe de indstilles til at overholde reglementets krav i grundindstillingen.

Analyse af 50.000 husstandes elforbrug og detaljerede målinger på elforbruget i 100 husstande fulgt op af kvalitative interviews.

Projektets hovedformål har været at beskrive og udvikle en optimal reguleringsstrategi, der sikrer optimal termisk og visuel komfort, samtidig med at energiforbruget minimeres.