Ansvarlig virksomhed

Projektdatabase

Projektdatabasen indeholder alle de projekter, som ELFORSK har støttet med midler. Der er en kort introduktion af projekternes formål og kontakt information for de igangværende projekter. For de projekter, som er færdige, er der en slutrapport med resultater, som du kan down loade.

Viser 1 - 8 af 8
Projekt nummer
352-037
Projektperiode: 2020 - 2021
DAMRC f.m.b.a.

Forsøg viser at der er et kæmpe potentiale ved regulering af køleprocessens tryk og flow i CNC-bearbejdningsmaskiner med energibesparelsesprocenter helt op til 30%.

Ved at justere og kontrollere flow- og tryk af køle-smøremidler i den spåntagende proces, pri­mært ved fræseprocesser, sigter dette projekt mod at kunne reducere industriens energifor­brug. Det tilstræbes, at emnets geometri og overfladekvalitet, samt værktøjets levetid forbliver upåvirket af støtteprocessernes ændrede flow og tryk.

351-035_foto
Projekt nummer
351-035
Projektperiode: 2019 - 2021
DAMRC f.m.b.a.

Projektet har gennem akustisk emission (Barkhaus Noise) været med til at dokumentere VSR-teknologiens effekt.

Gennem et succesfuldt Elforsk-projekt har vi påvist reduktion af energiforbrug med op mod 99% ved brug af VSR til materialenormalisering i stedet for varmebehandling (TSR). Som påpeget af de involverede industrivirksomheder skal projektet her automatisere, dokumentere teknologien og tilpasse den til industriens typiske emnestørrelser.

Test
Projekt nummer
351-031
Projektperiode: 2019 - 2021
DAMRC f.m.b.a.

DAMRC havde en hypotese om, at bearbejdningsstabilitet har en væsentlig indflydelse på energiforbruget ved en bearbejdningsproces. Projektet har testet hypotesen. Resultatet af målinger fra industrioptimeringerne på egentlige produktioner og laboratorieforsøgene har vist, at det er muligt at nå op til 40% reduktion i energiforbruget.

Gennem optimering af processer i spåntagende bearbejdning, primært dreje- og fræseprocesser, sigter dette projekt mod at reducere industriens energiforbrug. Via modal analyse optimeres bearbejdningsparametre for stabil og vibrationsfri bearbejdning. Antagelsen er, at en optimeret proces har lavere energiforbrug, hvilket søges bevist gennem komparativ analyse.

Energieffektive hydrocykloner 337-008 og 339-033
Projekt nummer
339-033
Projektperiode: 2007 - 2009
ORBICON A/S

Projektet har vist, at energieffektive hydrocykloner har et potentiale for elbesparelser og øvrig driftsoptimering i den del af industrien, der benytter separation af vandige opløsninger (suspensioner). 

Procesudsugning fra maskiner 337-025
Projekt nummer
337-025
Projektperiode: 2005 - 2006
ORBICON A/S

Resultaterne fra testskærmene hos F. Junckers Industrier viste at det var muligt at reducere elforbruget med ca. 50 procent samtidig med at spånudslippet kunne reduceres med mere end 95 procent, hvilket er endog meget tilfredsstillende resultater.

Energieffektive hydrocykloner 337-008 og 339-033
Projekt nummer
337-008
Projektperiode: 2005 - 2005
ORBICON A/S

På dette grundlag skønner projektgruppen, at en systematisk overgang til hydrocykloner i de procesanlæg, hvor en udskiftning vil være rentabel, kan reducere det samlede elforbrug til separationsprocesser i Danmark med 5-10%, svarende til mellem 17.500 og 35.000 MWh årligt.

Procesudsug
Projekt nummer
334-007
Projektperiode: 2002 - 2004
ORBICON A/S

Projektet har påvist, at det med enkle midler er muligt at halvere behovet for procesudsugning fra spåntagende maskiner med roterende værktøjer.