Energieffektiv procesuddugning fra kehlemaskiner

Projektperiode: 2002 - 2004
Industri
Procesudsug

Foto: Projektgruppen.

Projektet har påvist, at det med enkle midler er muligt at halvere behovet for procesudsugning fra spåntagende maskiner med roterende værktøjer.

Projektbeskrivelse

Spåntagende maskiner i den danske træ- og møbelindustri er udstyret med traditionelle sugeskærme, som kræver en relativ stor udsuget luftmængde for at fungere tilfredsstillende. Ved at montere nye energieffektive sugeskærme, som er tilpasset maskinens værktøj, kan elforbruget til procesudsugning halveres. I dette F&U projekt er der fokuseret på udvikling af nye sugeskærme til en traditionel kehlemaskine. På baggrund af en fuldskalatest på en repræsentativ kehlemaskine skønner projektgruppen, at udsuget fra ca. 300 af landets ca. 1.500 kehlemaskiner kan effektiviseres på økonomisk attraktive vilkår.

Resultat

Projektet har påvist, at det med enkle midler er muligt at halvere behovet for procesudsugning fra spåntagende maskiner med roterende værktøjer.

Det økonomiske og miljømæssige incitament for implementering af nye sugeskærme er højt, da investeringerne er små og effekterne gode. Der er et veldefineret marked på ca. 300 kehlemaskiner, der kan optimeres efter de retningslinier, der er udviklet i projektet, med en skønnet tilbagebetalingstid på højst to år.

Mere information

Projekt nummer

334-007

Projektansvarlig
ORBICON A/S

Projektdeltagere

Ib Obel Pedersen
PRIMA-VENT A/S

Økonomi

Bevillingsår
2002
Tilskud
Kr. 602.000
54%
Egenfinansiering
Kr. 516.000
46%
Total budget
Kr. 1.118.000
Timer
1.700