VisEskoler – Visualisering af energiforbrug og energiproduktion på skoler

Projektperiode: 2006 - 2008
Bygninger
Børn spiller computer

Foto: Pixabay

Projektets mål var at lave et spil som kunne skabe interesse for bygninger og deres energiforbrug. På nuværende tidspunkt er spillet integreret i projektet "Klimakaravanen" og indgår som en af 13 aktiviteter der gennemføres på 98 skoler i hele landet.

Projektbeskrivelse

På grundlag af eksisterende værktøjer om skolers energiforbrug opbygges et virtuelt indlæringsrum, som gør det muligt for den enkelte skole at analysere energiforbrug og besparelsespotentiale. Værktøjet designes til at kunne bruges direkte i undervisningen, så skolerne får lettere ved at fastholde fokus på energiforbruget.

Resultat

Projektets mål var at lave et spil som kunne skabe interesse for bygninger og deres energiforbrug. Da målgruppen er skoleelever i grundskolens ældste klasser er rammen for dette skolebygningen. Det var målet at undersøgelserne og opfindelserne skulle gøre eleverne bevidste om deres handlemuligheder i forbindelse med energioptimering af bygninger.

For at øge interessen hos eleverne er spillet konkurrencepræget og eleverne spiller imod hinanden i 4 grupper som repræsenterer 4 firmaer. En gruppe kan gennem at klare sig bedst på flest indikatorer vinde spillet og derved blive udnævnt til at blive det firma som vinder Kontrakten". Heraf kommer navnet på spillet: "Kontrakten - energien på spil". Spillet er online på kontrakten.net og er allerede i brug.

På nuværende tidspunkt er spillet integreret i projektet "Klimakaravanen" og indgår som en af 13 aktiviteter der gennemføres på 98 skoler i hele landet. Man kan se aktivitetsbeskrivelsen her: klimakaravanen.dk/index.php?option=com_content&task=view&id=19& Itemid=71

I efteråret 2007 har 42 skoler således haft mulighed for at spille spillet, og vi har indsamlet kommentarer til spillet på et evalueringsmøde med Klimakaravaneguiderne.

På den måde er der allerede kommet mange kommentarer til materialet. Der tages generelt godt imod ideen, men lærerne opfatter det som krævende at sætte sig ind i spillet.

Opsummeret er kommentarerne, at aktiviteten (som jo er en af 13 og derfor sammenlignes med de øvrige) opleves som krævende at bruge. Omvendt er tilbagemeldingen at medarbejderne fra Energitjenesten og de involverede elever får en god dialog om energiforbrug på skolen, hvad det går til og hvad man kunne gøre ved det. Denne dialog højner bevidstheden om hvor der er muligheder for forbedringer og hvor store mulighederne er - og de er for det meste store!

Problemer med den server som spillet boede på i denne periode gav en del irritation, men det er ikke regnet som en generel problemstilling, da spillet nu er flyttet til den server som det skal bo på.

Under test af spillet fulgte Esbensen rådg. ing. en klasse som arbejdede med energirådgivningen. Deres beregninger viste at klassen kom frem til stort set de samme resultater under registreringer af bygningen som de selv gjorde, hvilket gjorde besparelsespotentialerne lige så rea-listiske som de selv ville kunne. Det er forventet at det opleves som krævende at skulle arbejde med et helt nyt materiale og på en - for mange lærere - helt ny måde.

Vi vil tilbyde spilkurser via Centre for Undervisningsmidler for at styrke udbredelsen af spillet. Ligeledes præsenteres spillet på alle konferencer hvor Klimakaravanen præsenteres. Derudover har projektgruppen gennemført tests af spillet i 4 klasser og efterfølgende justeret spillet.

Erfaringerne fra projektet "Drabssag i Melved" (melved.dk) er inddraget således at selve lærerinterfacet denne gang er langt mindre krævende, at eleverne selv skal indtaste en række koder og derved efter udlevering af godkendelseskoder selv kommer videre i spillet uden at læreren skal indtaste noget. Der har været en del overvejelser om hvordan spillet skulle introduceres online. Valget faldt på at lave en PowerPoint som er med tale der introducerer selve spillets ide, plot og struktur. Denne kan findes på forsiden af kontrakten.net.

Målgruppen er lærere og elever der skal spille spillet. Lærerne reagerer i første omgang med at det er omfattende at skulle sætte sig ind i spillet, men at de oplever at eleverne får noget ud af at spille det. Spillet introduceres på alle klimakaravaneskolerne på et inspirationsmøde for lærerne om eftermiddagen, hvor de blandt andet ser den medfølgende introduktion til spillet. På den måde bliver det håndfodret til de lærere som ikke brugte netop det forløb men valgte noget andet, og derved at chancen for mange brugere af produktet større. På flere af disse møder kommer der også lærere som slet ikke har deltaget i Klimakaravanen men som overvejer at bruge materialet senere. På Energitjenestens fællesarrangement for alle energitjenester i hele landet har alle de uddannelsesansvarlige spillet Kontrakten, og på den måde vil en af projektets målgrupper blevet oplært i hvordan spillet fungerer og hvordan man kan tilbyde energirådgivning i forbindelse med skolebesøg.

Energitjenestens undervisningsansvarlige gennemfører årligt 140 skolebesøg hvor Kontrakten vil blive et fast tilbud til skolerne. Det forventes at med udgangen af 2008 vil spillet være kendt i alle kommuner landet over, og derved vil et meget stort antal lærere være bevidste om muligheden for at bruge dette redskab.

I samarbejde med kommunerne vil der kunne gennemføres informationsmøder om spillet og hvordan det kan indgå i undervisningen. Beregningsmaterialet som er basis for alle spillets energiberegninger er vedhæftet som selvstændigt bilag. Her redegøres for hvilke valg der er truffet og hvorfor. Spillets data afspejler så vidt det har været muligt i spilsammenhæng den virkelighed som forskellige forbedringsmuligheder tilbyder og den faktiske omkostning det kunne have.

Der vil naturligvis være afvigelser, da priserne på et givent anlæg er afhængig af mange underfaktorer, ligesom det konkrete besparelsespotentiale afspejler et gennemsnitlig besparelse, men talmaterialet er baseret på udregningerne i Be06. Bilagt rapporten er en gennemgang af hele beregningsgrundlaget, med begrundelse for valg af data i spillet. Der er mulighed for redigering af talmaterialet da spillets administrative interface tillader dette. Anvendelsen af spillet er gratis for skolerne og der er i projektet indregnet 2 års hosting efter projektudløb.

Vi håber dog at programmeringssproget vil være mere almindeligt efter denne periode, og at spillet til den tid uden omkostning kan flyttes til Skolernes EnergiForums webserver, men det er desværre ikke teknisk muligt på nuværende tidspunkt. Hostingudgiften er p.t. 400 kr./måned og denne udgift er dækket af projektet (eksterne ydelser).

Projektet blev nomineret til ELFORSK Prisen 2008.

Mere information

Projekt nummer

338-021

Projektansvarlig
Energitjenesten Jylland-Fyn

Økonomi

Bevillingsår
2006
Tilskud
Kr. 1.128.300
77%
Egenfinansiering
Kr. 337.024
23%
Total budget
Kr. 1.465.324
Timer
2.725