Udvikling af energiøkonomisk ventilationsløsning med varmegenvinding i boliger

Målinger på varmeveksleren viste en effektivitet på 85 % ved en volumenstrøm på 155 m³ i timen. Det samlede tryktab er målt til 75 Pa, fordelt med 57 Pa på veksleren, 12 Pa på filtre og 6 Pa på systemtab.

Projektgruppen vurderer, at med en mindre lækage fra udsugning til indblæsningssiden og med en mere ensartet celleafstand kan varmevekslerens virkningsgrad øges til 89 % – tæt på projektets målsætning om 90 %. Det specifikke elforbrug (SEL-værdien) er 700 J/m³ – væsentligt under målsætningen om 1000 J/m³.

Aksialventilatoren, der består af en rotordel, blev optimeret fra en virkningsgrad på 30 % til 48 %. Påbygning af diffusor, der deaccelerer lufthastigheden, og en cirkelformet næse på indløbssiden af aksialventilatoren, øger virkningsgraden fra 30 % til 33 %. Optimering af statoren med 15 statorblade, der sikrer, at luften efter passage ikke roterer, øger virkningsgraden yderligere fra 33 % til 48 %. Samlet betyder det, at ventilatorvirkningsgraden er øget fra 37 % til 60 %. Endelig har minimering af afstanden mellem stator og yderring givet et bredere arbejdsområde, ligesom støjniveauet er sænket. Det maksimale effektforbrug ved omdrejningsreguleret drift er 15 W.

I forsøgsopstillingen hos DTU Byg viste de praktiske forsøg med strategier for forebyggelse af kondens og for løbende afisning, at kondens har betydelig indflydelse på tryktabet i varmeveksleren. Det medfører, at der ikke ventileres som forudsat, og at varmevekslingens effektivitet reduceres. Allerede når udetemperaturen er et par frostgrader, dannes is i varmeveksleren, og Munters metode med en bevægelig slæde kunne ikke skabe den ønskede afisning.

Der er udviklet en endimensional stationær model til beregning af varmestrømme i varmeveksleren med kondens og isdannelse på afkastsiden. Modellen tager hensyn til den latente varme, der frigives ved kondensering og isdannelse.