Udvikling og demonstration af Danmarks første lavenergiklasse 1 kontorbyggeri med fokus på elforbrug

Den faktiske merpris for byggeriet kan ikke opgøres præcist, men vurderes at udgøre 9-10 millioner kr. Årsagen til forskellen mellem estimat og faktisk omkostning er primært ændringer i teknisk layout, der blev besluttet efter byggeriet var igangsat.

I bygningen blev opsat en række elmålere, der gjorde det muligt at registrere forbrug opdelt på forskellige forbrugsarter. Disse målere er tilkoblet CTS-anlægget, så der ideelt set kan ske en løbende registrering og præsentation af forbruget.

Med henblik på at sammenligne de tidligere beregnede specifikke forbrug med de faktisk realiserede, er der i efterfølgende tabel indsat nøgletal for forbrugskategorierne varme, ventilation, lys og kraft/edb.

Nøgletal for 2011

• Årsforbrug 2011
• Kategori kWh kWh/m²/år
• Ventilation 32.222 6,20
• Belysning 72.975 14,03
• Varmepumper 50.509 9,70
• Fjernvarmeforbrug 105.565 20,30.

Baseret på disse værdier kan det beregnes, hvorvidt det har været muligt i praksis at overholde kravet til Lavenergiklasse 1 byggeri.

I forbindelse med beregningen, skal forbrug til ventilation og belysning multipliceres med faktor 2,5; mens produktionen fra de solceller, der er monteret på bygningen, kan fratrækkes, ligeledes multipliceret med faktor 2,5. Solcellerne havde i 2011 en produktion, der svare til 4,94 kWh/m².

ENERGIRAMMEN FOR 2011 I ENHEDEN KWH/M2/ÅR KAN DERMED UDREGNES TIL: (2,5 x (6,20 + 14,03)) + 9,70 + 20,30 + 17,08 – (2,5 x 4,94) = 82,2

Baseret på disse målinger af energiforbruget for det første år, bygningen har været i drift, kan det konstateres, at det faktiske energiforbrug har været ca. 70 % højere end kravet til Lavenergiklasse 1 byggeri.

Der er midlertidig identificeret en række potentielle muligheder for optimering for såvel lys, varme som ventilation, hvorved det vurderes realistisk at tilnærme det faktiske energiforbrug til Lavenergiklasse 1 kravet.

I forhold til spørgeskemaundersøgelsen må det konstateres at medarbejdernes positive forventninger er indfriet langt hen ad vejen, da hele 89 % svarer ja til spørgsmålet ”Lever den nye kontorbygning op til dine forventninger”.

Men der forekommer også utilfredsheder. De omfattende målinger fra hele 1.500 målepunkter har afdækket en række forbedringsmuligheder, så der er basis for yderligere at forbedre medarbejdertilfredsheden.

Forbedringsmulighederne går mest på, at der i visse yderområder af bygningen er for koldt, og at man er generet af støj fra både udstyr og kolleger. Mange af generne skyldes problemer med de tekniske installationer. Disse problemer er man begyndt at udbedre, men undersøgelsen bekræfter, hvad der er vist i mange andre undersøgelser, nemlig at det er forbundet med udfordringer at skabe gode indeklimaforhold i åbne kontormiljøer.