Dybe energirenoveringer i bygninger - Ejer/Lejer miljø
Projekt er en videre udvikling af og afprøvning af resultater fra PSO 344-044 ”Incitaments strukturer for energibesparelser i erhvervsbygninger med lejemål.” Projektet vil i samarbejde med 2 pensionskasser videreudvikle løsningskataloget og gennemføre 3 pilot renoveringsprojekter fra A-Z i forskellige ejendomstyper. Formålet er at udvikle en samlet værktøjskasse for energirenovering af erhvervslejemål, butikscentre og boliger som adresserer de komplekse problemstillinger ved ejer/lejer paradokset i alle renoveringens faser: Idé, projektplan, gennemførsel og driftsovertagelse.Det kan konkluderes: Ved erhverv: I dialogen med lejer kan der ikke ses firkantet på lejekontrakter, som ofte indeholder at lejer skal stå for indvendig vedligehold samt forbedring og ejer for udvendig forbedring og vedligehold. Her blev alle bolte kastet op i luften i ét samlet projekt som resulterede i projekter finansieret via lejeforhøjelse. Desuden kan det være nødvendigt at medtage lejers andre ønsker for at komme i dialog omkring indeklima-/energiforbedringsarbejder til udførelse af andre arbejder i ejendommen, som muligvis ikke har noget reelt at gøre med energibesparelser eller indeklimaoptimering, men som er arbejder som lejer brænder for at få udført. Det er indeklimaet der er i fokus for lejer, men det er ofte energibesparelser der er med til at finansiere idéen. Ved bolig: Dialog og information er meget vigtig i begyndelsen af projektet, da det kræver ”overtalelse” til at få boliglejere til frivilligt at acceptere en huslejestigning. Information omkring de energibesparelser og benefits så som færre trækgener, mindre støj fra gaden og øget komfort er med til at boliglejerne synes det er en god idé. I den undersøgte case lykkedes det ikke at få gennemført et reelt projekt, pga. myndighedsbegrænsninger. Ved centre: Her er det vigtigt ret hurtigt at finde besparelsespotentialet og estimere en huslejestigning. I dette tilfælde er der stor fokus på energibesparelsen og meget lidt på indeklimaforbedringen. Projektet skal næsten helt kunne finansieres af energibesparelsen via en huslejestigning, ellers har butikslejer ikke ønske om at gennemføre et projekt.
Ved erhverv: I dialogen med lejer kan der ikke ses firkantet på lejekontrakter, som ofte indeholder at lejer skal stå for indvendig vedligehold samt forbedring og ejer for udvendig forbedring og vedligehold.
Her blev alle bolte kastet op i luften i ét samlet projekt som resulterede i projekter finansieret via lejeforhøjelse.
Desuden kan det være nødvendigt at medtage lejers andre ønsker for at komme i dialog omkring indeklima-/energiforbedringsarbejder til udførelse af andre arbejder i ejendommen, som muligvis ikke har noget reelt at gøre med energibesparelser eller indeklimaoptimering, men som er arbejder som lejer brænder for at få udført.
Det er indeklimaet der er i fokus for lejer, men det er ofte energibesparelser der er med til at finansiere idéen.
Ved bolig: Dialog og information er meget vigtig i begyndelsen af projektet, da det kræver ”overtalelse” til at få boliglejere til frivilligt at acceptere en huslejestigning.
Information omkring de energibesparelser og benefits så som færre trækgener, mindre støj fra gaden og øget komfort er med til at boliglejerne synes det er en god idé.
I den undersøgte case lykkedes det ikke at få gennemført et reelt projekt, pga. myndighedsbegrænsninger.
Ved centre: Her er det vigtigt ret hurtigt at finde besparelsespotentialet og estimere en huslejestigning.
I dette tilfælde er der stor fokus på energibesparelsen og meget lidt på indeklimaforbedringen.
Projektet skal næsten helt kunne finansieres af energibesparelsen via en huslejestigning, ellers har butikslejer ikke ønske om at gennemføre et projekt.
Emner
Mere information
347-021