Ansvarlig virksomhed

Projektdatabase

Projektdatabasen indeholder alle de projekter, som ELFORSK har støttet med midler. Der er en kort introduktion af projekternes formål og kontakt information for de igangværende projekter. For de projekter, som er færdige, er der en slutrapport med resultater, som du kan down loade.

Viser 26 - 50 af 151
foto
Projekt nummer
351-012
Projektperiode: 2019 - 2022
Teknologisk Institut

Det er lykkedes at udvikle og teste en luft-vand-varmepumpe til gulvvarme med det naturlige kølemiddel R290 (propan) og med en forbedring af energieffektivitet.

I projektet vil der blive udviklet og afprøvet en ny generation af luft-vand-varmepumper, der benytter propan (R290) som kølemiddel. Målsætningen er at øge energieffektiviteten med 5- 10 %. Det nye produkt skal være i den bedste energiklasse (A+++) og leve op til EU's Ecodesignkrav. Projektet udføres i samarbejde med bl.a. landets største varmepumpeproducent (Nilan A/S) og tre andre partnere.

Projekt nummer
351-008
Projektperiode: 2019 - 2021
KHR Architecture

Projektet viser, at der opnås energioptimerende adfærd i skolen, når elever og lærere, gennem medbestemmelse, udvikler kompetencer og ansvar for den daglige indstilling af lysmiljøer.

Projektet søger at forbedre de konkrete potentialer for intelligent energioptimering med adaptivt lysdesign i folkeskolen.

351-003_fot
Projekt nummer
351-003
Projektperiode: 2019 - 2022
BUILD - Institut for Byggeri, By og Miljø, Aalborg Universitet

Projektet har fokus på styringsløsningers brugergrænseflade, brugernes lysergonomiske helhedsoplevelse samt styringsløsningers betydning for energiforbruget. der er gennemført 2 casestudier.

Projektet retter sig mod byggeriets beslutningstagere og udførende, og foreslår el-besparende lysanlæg, der passer i kontorer og klasseværelser. 

Projekt nummer
350-050
Projektperiode: 2018 - 2020
Region Hovedstadens Psykiatri

Målinger og analyser viser et betydeligt besparelsespotentiale inden for belysning og ventilation ved at følge  "GOCAP"-projektering af indeklimaet.

I projektet afprøves kombinationer af dagslys og dynamisk LED-kunstlys i forbindelse med byggeriet af Ny Psykiatri Bispebjerg.

Projekt nummer
350-048
Projektperiode: 2018 - 2020
Volfdesign.dk

Projektet udvikler en ny, behovsstyret ventilationsløsning, kaldet NOTECH. Løsningen er baseret på udnyttelse af naturligt dagslys, naturlig ventilation, samt naturlige materialer.

Projektet vil demonstrere, at ved at anvende naturlige materialer i udvendige og indvendige facader, ålegræs som isoleringsmateriale og klart glas i vinduerne, kan der opnås større bæredygtighed, lavere energiforbrug og et bedre indeklima med vægt på dagslyskvalitet, udstrakt grad af naturlig ventilation og bedre rumakustik.

350-037 illustration
Projekt nummer
350-037
Projektperiode: 2018 - 2019
NCC Danmark A/S

Der er to hovedresultater i projektet. Det ene er indsigten i, hvordan data mest effektivt indsamles og deles blandt aktørerne. Det andet er de indsigter som indsamlingen af data helt konkret har givet i forhold til bedre drift og design.

Projektets hovedformål er derfor at vise at systematisk dataopsamling giver muligheder for driftsoptimering, sikring af et godt indeklima, forbedret og optimeret projektering af fremtidens byggeri.

Foto: Teknologisk Institut
Projekt nummer
350-025
Projektperiode: 2018 - 2020
Teknologisk Institut

Gennem IoT og overvågning af ventilationsanlægs komponenter og energiforbrug er det muligt i langt højere grad at sikre en stabil og energiøkonomisk drift af anlægget.

Projektet udvikler et nyt servicekoncept for drifts- og vedligeholdelsesovervågning. Via IoT overvågning får virksomhedens egen serviceorganisation eller et servicefirma online drifts- og energidata for det enkelte ventilationsanlæg, og kan dermed ændre tidsbaseret vedligehold til tilstandsbaseret vedligehold.

Projekt nummer
350-022
Projektperiode: 2018 - 2021
RACELL Saphire ApS

Projektet spiller en afgørende for fremme af denne nye løsningsmulighed for den grønne omstilling, hvor enfamiliehuse og boliger kan skifte fra fossile brændsler til 100% selvforsyning med vedvarende energi.

Det er ansøgers ambition, at BIPVT-E anlægget på den måde kan blive et attraktivt alternativ til rumopvarmning med olie eller naturgas, at den inden 2030.

Projekt nummer
350-020
Projektperiode: 2018 - 2020
LINDAB A/S

Udviklingsprojektet iVENT2020 udvikler prisbillige systemløsninger til decentral ventilation af etageejendomme med fokus på selvindregulering, og et samlet reduceret tryktab, samt intelligent driftsovervågning og styring via IoT, der samlet øger energieffektiviteten væsentligt.

Klimafacade bygningsfacade
Projekt nummer
350-011
Projektperiode: 2018 - 2019
ERIK Arkitekter A/S

Nyt digitalt modelværktøj udviklet i IDA ICE-simuleringsprogram, som kan eftervise Klimafacadens hovedidé; forvarmning og løsning af indblæsningsluft i et facadeelement til renovering af især historiske bygninger og etagebyggeri. 

Dette projekt kombinerer efterisolering af kritiske bygningsdele, med en effektiv integreret varmekilde der også bidrager til en kontrolleret forvarmet ventilationsluft.

Buster Nissen foran prototypeanlægget 350-007
Projekt nummer
350-007
Projektperiode: 2018 - 2020
NB Ventilation A/S

Hele ventilationsanlægget er designet til lavt energiforbrug, så temperaturgenvindingen i gennemsnit ved tør genvinding opnår 82-85 % effektivitet i opvarmningsperioden og dermed lever op til fremtidens krav og bygningsreglementer.

Målet med projektet er udvikling og langtidsdemonstration af et mindre decentralt ventilationsanlæg med kapacitet på op til 1200 m³/h, hvor en overfladebelagt aluminiumsmodstrømsveksler med høj varmegenvinding kombineres med indirekte adiabatisk køling.

350-005_foto.JPG
Projekt nummer
350-005
Projektperiode: 2018 - 2021
Aalborg Universitet - AAU

Projektet har bevist at man kan minimere omkostningerne ved det daglige energiforbrug ved at anvende fleksible, vedvarende energikilder på en effektiv måde og samtidig tage højde for usikkerhederne, der kan være.

Hovedformålet med dette projekt er at minimere omkostningerne ved det daglige energiforbrug ved at anvende fleksible, vedvarende energikilder på en effektiv måde og samtidig tage højde for usikkerhederne.

Forsøgsopstilling til lagring af solcellestrøm i enfamiliehus. Fra venstre ses lithium-ion-batterier, der kan lagre ca. 5 kWh el; derefter den gule lader/inverter og til højre varmepumpen med ekstra buffer-lager samt brugsvandstank.
Projekt nummer
349-063
Projektperiode: 2017 - 2019
Teknologisk Institut

Der er opbygget et fungerende avanceret energisystem, der kombinerer solceller (PV), batteri, varmepumpe og varmelager i en bolig.

Projekt vil optimere systemet, således at den elektriske belastning bliver mere jævn ved hjælp af en ny styring, der sikrer, at der op- og aflades på hhv. batterier og varmepumpe på den mest effektive måde.

Projekt nummer
349-062
Projektperiode: 2017 - 2018
Henning Larsen Architects

Hovedresultaterne viser at der opnås en energibesparelse, ro i lokalet, forbedret indlæring, bedre lysfordeling og en ændret adfærd hos eleverne. 

Belysningsmiljøer, hvor der arbejdes bevidst med differentieret lys, kan både spare på energiforbruget og skabe ro og plads for fokuseret læring viser nyt resultat.

Klasselokale med børn
Projekt nummer
349-061
Projektperiode: 2017 - 2019
Systemair A/S

Projektet har demonstreret gennem hele sommeren 2019, at adiabatisk køling med regnvand er et realistisk alternativt til mekanisk kompressorkøling i offentlige bygninger fx skoler, og især i forhold til klimadagsordenen, hvor regnvand kan genanvendes som en bæredygtig køle-ressource. 

Projektet vil demonstrere at adiabatisk køling med regnvand har et stærkt potentiale som alter­nativ til konventionelle køleteknologier.

Projekt nummer
349-058
Projektperiode: 2017 - 2019
Green Lab Brugerinnovation

Få overblik over, om kunderne havde udfordringer i valg  og i købs-/leje-processen af varmepumper og hvad der bremser og forsinker investeringer i varmepumper i eksisterende helårshuse.

Dette projekt vil undersøge blandt 300 husejere, der har bedt om tilbud på en vandbaseret varmepumpeløsning til et eksisterende helårshus, om de har købt/lejet en varmepumpe, fortsat ser på eller har opgivet en varmepumpeløsning, og hvilke udfordringer, de eventuelt har mødt i processen ud over det forhold, at en vandbaseret varmepumpe kræver en vis investering, hvis den ikke lejes.

Foto: Projekt 349-055
Projekt nummer
349-055
Projektperiode: 2017 - 2019
Free Energy A/S

Projektet har eftervist, at varmepumper yderligere kan optimeres ved anvendelse af solvarme og jordvarmelagre

I projektet er undersøgt, hvorledes et elbaseret energieffektivt varmesystem med jordvarmelager af stenmel udbredt til skoler og institutioner kan reducere varmeregningen for brugerne samt forbedre driftsforholdene for elnettet.

Projekt nummer
349-049
Projektperiode: 2017 - 2020
Teknologisk Institut

Projektet har udviklet en ventil med aktuator som styrer efter det aktuelle fugtniveau og en tilhørende bevægelsessensor.

Projektets formål er at sikre et godt energieffektivt indeklima i eksisterende etageboliger ved brug af mekanisk udsugning.

Spejderlejr
Projekt nummer
349-044
Projektperiode: 2017 - 2017
Spejdernes Lejr 2017

Spejderne, der gennemførte aktiviteterne på Spejdernes Lejr 2017, anbefaler således i høj grad aktiviteterne til andre spejdere.

Evalueringen af aktiviteterne inden for energi, miljø og klima i forbindelse med Spejdernes Lejr 2017 støtter op omkring konklusionen fra Giber Å projektet om, at der er et stort behov for at udvikle relevante og standardiserende opskrifter og vejledninger til aktiviteter (relateret til energi, miljø og klima).

Projekt nummer
349-035
Projektperiode: 2017 - 2021
Norlys Energi A/S

Målinger viser, at det er muligt at spare op til 50% af det samlede energiforbrug på operationsstuer.

Kortlægning og optimering af luft- og energiforbrug ift. bakteriologiske forhold på operationsstuer med LAF/TAF ventilation ved hofte- og knæoperationer.

Fem OLED prototyper 349-032
Projekt nummer
349-032
Projektperiode: 2017 - 2019
DTU Fotonik

Øget vidensniveau for belysningsindustrien omkring OLED og katalysere udviklingen og realisering af nye lysprodukter med OLED.

Projektet søger at løfte vidensniveauet for en generation i lysbranchen inden for OLED, og katalysererealisering af nye gode løsninger baseret herpå.