Projektdatabase

Projektet viser, at elektrificering er mulig og teknisk gennemførlig for en væsentlig del af det danske industrielle procesopvarmningsbehov. Det er fundet, at behovet for brændsler kan reduceres til 10 % af den nuværende anvendelse, mens den resterende anvendelse kan elektrificeres.

100 energieffektiviseringsprojekter fra forskellige segmenter inden for erhvervsvirksomheder, offentlige institutioner og boliger gør energirådgivere, den energiansvarlige eller sælgere i stand til på en enkelt måde at kunne belyse NEB'er og dermed de reelle tilbagebetalingstider for energieffektiviseringsprojekter frem for udelukkende at fokusere på energibesparelsen.

Resultaterne i projektet har ikke givet et entydigt svar på, hvordan elhandelsselskaberne kan påbegynde udvikling af en forretning baseret på Smart Grid teknologier. Tværtimod er der flere udfordringer, der spiller ind i forhold til en forretningsmodel baseret på Smart Grid teknologier.

Der er udviklet og testet et færdigt koncept for en Desiccant Dugpunktskøler, DDC-enhed, som både kan anvendes ved sommer- og vinterbetingelser som ventilations- og airconditionenhed.

Anvendelse af indirekte fordampningskøling kan være mere effektivt end termisk drevne absorptions- og adsorptionsmaskiner. Resultaterne viser at der kan opnås energibesparelser ved anvendelse af vedvarende varmekilder med lav temperatur.

Ved at synliggøre sidegevinsterne øges sandsynligheden for, at beslutningstageren vurderer energispareprojektet som attraktivt at gennemføre og lader sig inspirere til flere energispareprojekter.

På baggrund af pilotforsøgene kan det konkluderes, at der er betydelige besparelser at hente ved at optimere installation og drift af kombinerede anlæg til opvarmning og mælkekøling.

Punktefterfødere er særdeles effektive, man kan bruge betydeligt mindre efterfødere end tidligere antaget, og teknologien er relativt let at anvende. Der blev opnået en maksimal besparelse på 1,63 kWh pr. produceret emne. En nærmere analyse af de støbte emner viste, at de støbte skiver deformeredes forskelligt afhængig af efterføderens størrelse og den anvendte legering.

Analyserne viste en dokumenterbar effekt ved at udlevere elspareskinner til forbrugerne med en gennemsnitlig elbesparelse på ca. 160 kWh/år pr. husstand. Til gengæld var det sværere at påvise effekter af skoleundervisning samt af informative elregninger, der blev fulgt op af telefoninterviews.

I projektet er der afprøvet positive erfaringer med coatede pumper på ventilatorer i landbruget, hvor belastningen er størst. Coating af ventilatorer i svinestalde kan forebygge en forøgelse af elforbruget med 5-10 % på grund af tilsmudsning.

Kun 2-5 % af ilten kan optages i dambrugsvandet ved at anvende de gængse beluftningsteknologier, og potentialet for energieffektivisering er derfor stort.

Der kan spares megen energi ved at udforme sugehov og afskærmning korrekt, og potentialet vil være endnu større ved at bruge passiv indblæsning på kølestrengen.

Med afsæt i kortlægningen fra ELFORSK-projekt 336-066 har projektgruppen projekteret tre prototyper på fremtidens sommerhuse med et energiforbrug, der er mindst 30 % lavere end referencerne fra 336-066.

De mest markante forbedringer ses ikke overraskende på gamle slidte pumper. Men selv på nogle af de fabriksnye pumper giver coatingen virkningsgradsforbedringer på 12-14 %.

Det eksperimentelle arbejde har givet ny, enestående viden om og forståelse for, hvordan strømning af smelte i indløbssystemer kontrolleres.

I gennemsnit reducerede de 30 familier deres standby-forbrug til en tredjedel - men med store indbyrdes variationer. Projektgruppen anbefaler, at pakker med relevante tekniske spare-hjælpemidler markedsføres, hvor man køber tv- og pc-udstyr.