Varmepumper i eksisterende bebyggelse - Fase 1

Projektperiode: 2013 - 2015
Bygninger
Eksisterende bygning og renovering 345-046

Eksisterende bebyggelse og renovering. Foto: Projektgruppen. 

Projektets resultater viser, at der er et potentielt stort spare potentiale ved decentral genvinding af varmen i spildevand.

Resultat

Formålet med projektet har været at udvikle en teknologi til genvinding af varme fra gråt og sort spildevand fra eksisterende etageboligbebyggelser.

Varmetabet fra spildevand er en overset energistrøm i forhold til Bygningsreglements energirammekrav. Gennem de senere år er andelen af varmebehovet til varmt brugsvand steget fra ca. 25% i eksisterende byggeri til omkring 35% i energirenoveret byggeri. I nybygget lavenergiklasse 2015 byggeri endda helt op mod 50% af det samlede varmetab i bygningen.

I projektet indgår et system bestående af en lagringstank f.eks. i form af en præfabrikeret spildevands pumpebrønd f.eks. fra Grundfos, eller indgreb i eksisterende brønd og etablering af varmeveksler til en varmepumpe, der benyttes til produktion af varmt brugsvand. Med varmtvandsbeholder og volumen i spildevandsbrønd kan varmepumpen drives tidsforskudt af varmtvandsforbruget og derved indgå i en smart grid styringsstrategi, så varmepumpen primært aktiveres, når der er billig og miljørigtig strøm til rådighed.

Projektets resultater viser, at der er et potentielt stort spare potentiale ved decentral genvinding af varmen i spildevand. Decentral genvinding af varme vil give en ubetydelig påvirkning af temperaturen an rensningsanlæg hvor temperaturen vil være tæt på jordtemperaturen. Da temperaturtabet i ledninger er stort bør varmegenvindingsvekslere placeres så tæt ved kilden især hvis man ønsker at direkte forvarmning af det varme brugsvand. Anlæg med en lille varmepumpe, der kører jævnt i mange timer med lavest mulig temperatur differens og mindre tab ved starter vil give en bedre effektivitet og lavere pris end et anlæg med en større varmepumpe der kører i færre timer. Ydermere skal varmeveksleren dimensioneres for en passende tilsmudsning. En varmepumpe til forvarmning vil give en bedre COP end en varmepumpe der skal opvarme brugsvandet til 55C. Anlæg med varmepumpe kan derfor have gavn af at blive suppleret med anden vedvarende energikilde f.eks. solvarme i sommerhalvåret.

Mere information

Projekt nummer

345-046

Projektansvarlig
COWI A/S

Projektdeltagere

Teknologisk Institut
Grundfos A/S
Danfoss A/S
GEO HEAT EX ApS
Brabrand Boligforening

Økonomi

Bevillingsår
2013
Tilskud
Kr. 599.998
67%
Egenfinansiering
Kr. 298.214
33%
Total budget
Kr. 898.212
Timer
940