Undersøgelse af besparingspotentialet ved bedre installation og indjusteringer af varmepumper, samt bedre finansiering af varmepumper

Projektperiode: 2021 - 2023
Bygninger

Projektet vil optimere og reducere elforbruget i enfamilieshuse med opvarmning fra jordvarme og luft-til-vand varmepumper.

Projektbeskrivelse

Projektets hypotese er simpel; løbende forbrugsmonitorering og varmekurveregulering (eks. sæsonbetonet) vil øge effektiviteten af varmepumpedriften og reducere strømforbruget betydeligt.

Konkret vil projektet tilvejebringe dokumentation af effektiviseringspotentialet målt i kWh og DKK på tværs af danske typehuse, varmepumpeproducenter og adfærdsrelaterede forbrugsmønstre.

Det vil videre opbygge en termodynamisk model, der kan justeres efter den enkelte forbrugers hus. Ved samtidig at måle på varmepumpens drift med sensorer og lave A-B test imellem årlig og eks. kvartalsvis indregulering af varmekurver, vil det være muligt at afgøre, om varmepumpen er indstillet korrekt og forbruget er optimeret.

Resultaterne vil blive operationelle og publiceret i retningslinjer til brug af henholdsvis boligejere og serviceteknikere.

Effekterne af projektet vil være et kvantitativt datagrundlag af den mulige energibesparelse samt en brugerguide til at opnå denne besparelse. Samtidig med påvisning af målbare incitamenter til øget fokus blandt boligejere og installatører af løbende energimonitorering og varmekurveregulering.

Mere information

Projekt nummer

353-026

Projektansvarlig
Bodil Energi Aps

Projektdeltagere

DTU Compute
Nordea (Personal Banking)

Økonomi

Bevillingsår
2021
Tilskud
Kr. 1.787.350
68%
Egenfinansiering
Kr. 826.733
32%
Total budget
Kr. 2.614.083
Timer
4.210