Optimering af væskekoblede batterier - komponentudvikling og dimensioneringsværktøj

Projektperiode: 2014 - 2017
Industri
Væskekoblede batterier 346-009

Opstilling med væskekoblede batterier tilsluttet et ventilationsanlæg. Foto: Projektgruppen. 

Projektet har undersøgt mulighederne for at opnå højere systemvirkningsgrad for ventilationsanlæg med væskekoblede batterier, dvs. lavest mulig energiforbrug, samtidig med at de samlede årlige driftsomkostninger minimeres.

Resultat

Nærværende projekt har haft til formål at undersøge mulighederne for at opnå højere systemvirkningsgrad for ventilationsanlæg med væskekoblede batterier, dvs. lavest mulig energiforbrug, samtidig med at de samlede årlige driftsomkostninger minimeres.

I projektet er der bl.a. udviklet et nyt dimensioneringsværktøj, der sætter de rådgivende ingeniører og ventilationsentreprenørerne i stand til at optimere anvendelsen af varmegenvinding generelt, herunder genvinding med væskekoblede batterier, ud fra energiforbrug og driftsøkonomi i den givne situation hos kunden.

Desuden er der udviklet nye designretningslinjerne for systemløsninger, der sikrer højere virkningsgrad for genvindingssystemer med væskekoblede batterier.

Endvidere er der udviklet et værktøj til performancetest af væskekoblede batterier, der desuden kan anvendes ved optimering af såvel nye som eksisterende væskekoblede batterier.

Endelig er der udviklet et styringskoncept for det væskekoblede batteri’s mellemkreds, der sikrer optimal systemvirkningsgrad under alle driftskonditioner.

Resultaterne fra projektet er løbende formidlet til energirådgivere, ventilationsentreprenører og leverandører gennem artikler og deltagelse i kursusaktiviteter.

Projektdeltagere

JS Ventilation A/S
TT COIL A/S
Haldor Topsøe A/S

Økonomi

Bevillingsår
2014
Tilskud
Kr. 1.304.513
52%
Egenfinansiering
Kr. 1.227.738
48%
Total budget
Kr. 2.532.251
Timer
2.600