Implementering af højkvalitets dynamisk LED belysning

Projektperiode: 2012 - 2016
Bygninger
Dynamisk lys

Illustration af variationen i dagslyset hen over døgnet. 

Projektet er realiseret i form af dels en armatur serie DayLight, der allerede nu sælger særdeles godt både nationalt og internationalt. Sideløbende med dette, har det genereret forskningsresultater inden for energiforbrug og brugertilfredshed i kontorer på en kommerciel arbejdsplads: Novo Nordisk.

Resultat

Projektet er realiseret i form af dels en armatur serie DayLight, der allerede nu sælger særdeles godt både nationalt og internationalt. Sideløbende med dette, har det genereret forskningsresultater inden for energiforbrug og brugertilfredshed i kontorer på en kommerciel arbejdsplads: Novo Nordisk.

Armaturserien har gjort det helt enkelt at anvende "dynamisk belysning", bl.a. ved en standardisering af den måde lyset styres på, således at alle styringsproducenter nemt kan arbejde med belysningsteknikken (ny DALI Color standard).

Ved dynamisk belysning forstår vi lys, der kan ændres i intensitet og farvetemperatur. Derudover er armaturserien meget nem, at omprogrammere, hvilket vil sige det er en ideel platform at kommercialisere de forskningsresultater, der kommer frem.

Produktet har i dag indkodet de opnåede forskningsresultaterne i et elegant letvægtsdesign, så gennemtænkt, at det kan produceres i Danmark og konkurrerer på markedsvilkår. Det har allerede nu skabt flere arbejdspladser. De nye styringsmekanismer, der er testet i kommercielle installationer af SBi, giver realiserbare energibesparelser på op til 67% for installeret effekt på 6 W/m2 og 21% for installeret effekt på 2,4W/m2 som giver op til 200 lux i gennemsnit i hele lokalet. Styringsmekanismerne er generiske, hvilket vil sige, at de uden større besvær kan anvendes generelt af belysningsindustrien og ikke kun af DayLight serien, der er frontløber på området.

Resultaterne bekræfter laboratorieresultaterne fra ELFORSK-projekt 340-036 i en kommerciel sammenhæng: Et lavt startniveau for belysningen medfører højere besparelse end et højt startniveau. Fx 67% vs. 12% besparelse ved installeret effekt på 6W/m2 og 21% vs. 0% besparelse ved 2,4W/m2.

Styringsmekanismerne er implementeret direkte i Armaturserien, der sælges på det danske og internationale markeder. Styringsmekanismerne er generelt anvendelige og kan uden større besvær implementeres af andre.

Rettighederne til DayLight produktet er efter projektets afslutning blevet solgt til en dansk producent af elektronisk udstyr (CB Svendsen), der stadig producerer produktet og videreudviklinger.

Mere information

Projekt nummer

344-002

Projektansvarlig
SpectraNord (del af CB Svendsen)

Projektdeltagere

BUILD - Institut for Byggeri, By og Miljø, Aalborg Universitet
Sweco Danmark A/S
Novo Nordisk A/S

Økonomi

Bevillingsår
2012
Tilskud
Kr. 1.117.603
48%
Egenfinansiering
Kr. 1.225.000
52%
Total budget
Kr. 2.342.603
Timer
2.220