Energimærkningsgrundlag for ventilationsaggregat
Gennem målinger af ventilationsaggregater fra de 13 deltagende firmaer opnås et retvisende grundlag for at bedømme ventilationsanlægs energieffektivitet. På det grundlag opbygges en energimærkning fra A til G, der udmøntes i en overskuelig positivliste, så forbrugerne får let ved at vælge de mest energirigtige produkter.
Der er i samarbejde med branchens leverandører udviklet et komplet testgrundlag til vurdering af ventilationsaggregaters energimæssige egenskaber på grundlag af anerkendte danske og udenlandske standarder.
Teknologisk Institut har opbygget state-of-the-art laboratoriefaciliteter, hvor ventilationsaggregater kan testes på samme grundlag.
Resultaterne kan bruges til at opbygge en dynamisk positivliste, som bygger på en årlig sammenlignelig referenceudgift for forbrugeren med baggrund i objektive målinger. Resultaterne ventes at anspore producenterne til at udvikle mere energieffektive og konkurrencedygtige aggregater.
Der er udarbejdet en hjemmeside sparelisten.dk/ventilationsaggregater med en dynamisk positivliste, som kan bruges til at rangordne ventilationsaggregater
efter såvel el som varmeforbrug.
Emner
Mere information
338-010