Energieffektivt lys gennem blændingskontrol

ELFORSK-projektet viser, at vi måske skal til at tænke helt anderledes: Lyset på skrivebordets overflade er ikke særlig interessant.

Projektet er på jagt efter både lyskomfort og energibesparelser. Hvordan er det nu, alle vi på kontorerne arbejder, og hvor er vores øjne? Vi ser på skærmen (med lys i), vi taler i telefon, vi holder møder eller vi samtaler med kollegaen overfor. Det hører efterhånden til sjældenhederne, at vi kigger ned på bordets overflade for at skrive eller læse. Af samme grund er det måske en anakronisme at definere den gode kontorbelysning ud fra den vandrette belysningsstyrke på bordets overflade.

Et nyt forskningsprojekt med deltagelse af Werner Osterhaus (AU), Marc Fontoynont (AAU_CPH) og Line Kessel (Rigshospitalet) og under ledelse af DCL har undersøgt, hvordan forskellige kontorbelysninger med forskellige grader af blændinger påvirker pupilstørrelse og blikkets retning. Overraskende nok, så afgøres størrelsen af pupillerne kun i mindre grad af blændingstallet (UGR), og næsten udelukkende den lodrette belysningsstyrke målt lige foran øjet (som dog også påvirkes af blændingskilderne). Effekterne af det, som vi kalder ubehagsblænding skal altså primært findes på nethinden og nervesystemet, og ikke så meget i størrelsen på pupillerne. En høj belysningsstyrke direkte ind på øjet giver små pupiller. Små pupiller mindsker således lysinputtet til nethinden, og kan gøre belysningen mindre effektiv fysiologisk set. Men der er også positive effekter.

Werner Osterhaus, professor ved Institut for Ingeniørvidenskab, Dagslysdesign ved Aarhus Universitet, fortæller: ”Vores forsøg viser, at pupillerne, som faktisk mange gange i sekundet står og ’vibrerer’ i diameter, falder mere til ro, når lyset er på væggene snarere end i vandret plan. Når vi forsynede laboratoriet med belysning fra wallwashere, blev pupilstørrelsen i gennemsnit 70 % mere stabil”. Marc Fontoynont, professor ved Aalborg Universitet København, tilføjer: Ja, det er rigtigt, og små pupiller giver alt andet lige også et skarpere syn i forhold til ting, som er tæt på. Budskabet er dog stadig, at ubehagsblænding skal forebygges, og det navnlig i forhold til visse LED-løsninger, som kan være blændende på helt nye måder.

I et almindeligt kontormiljø forudser forskningsprojektet, at mindskelse alene af ubehagsblændingen kan betyde 2-4 % større pupiller, og dette kan så i princippet spares på belysningsstyrken. Der er altså et energibesparelsespotentiale i komfortabelt lys. Denne konklusion er fint i tråd med danske belysningstraditioner, som jo er verdensberømt for at fokusere på lyskomfort snarere end belysningsstyrke. Desuden kan man blandt forskningsprojektets resultater finde anbefalinger til praktikere omkring vertikal belysning: En belysning af rummets lodrette flader kan lede til en oplevet lyshed, der sandsynligvis kan kompensere for noget af det energiforbrugende lys direkte på arbejdsfeltet.

Moderne LED-belysning, som kan rettes meget præcist mod arbejdspladsernes vandrette flader, kan været meget energibesparende. Men resultatet kan blive et rum, som faktisk opleves mørkt, og med høje kontraster, der ikke bidrager til lyskomforten.